Den store VM-helt fik en bold lige i hovedet mod Kolding, og har fået en mindre hjernerystelse.
- Jeg får bolden lige i hovedet og halvt inde i øjet. Jeg kunne mærke med det samme, at det hævede omkring øjet, og nu er jeg begyndt at få ondt i hovedet, så jeg har nok fået en lille hjernerystelse, sagde Niklas Landin til DR Sporten efter nederlaget til Kolding.
Episoden opstod i første halvleg, hvor den 22-årige keeper blev ramt i hovedet på et forsøg af Lukas Karlsson. Derfor var resten af kampen en smule sløret.
- Jeg blev langsommere oppe i hovedet og havde ikke de redninger, der skulle til, da jeg kom ind igen, sagde Landin.
BSV tabte 38-31 til KIF Kolding, hvilket er tredje nederlag på stribe.