Producenten NutriNord har valgt at tilbagekalde proteinbarer solgt på nettet, i sportsbutikker samt i fintesscentre over hele landet, da de kan være mugne.

Det skriver Fødevarestyrelsen.

Der er helt konkret tale om en proteinbaren Bodylab Minimum Deluxe Chocolate Peanut Butter, som nu bliver trukket tilbage fra handlen.

Det drejer sig om proteinbarer med en holdbarhed frem til 7. og 8. september 2017. Ifølge Fødevarestyrelsen har producenten af det pågældende produkt, Nutrinord, angivet, at en ’produktionsfejl’ er årsagen til tilbagetrækningen. Den har nemlig været skyld i, at der er risiko for, at der kan være mug på deres proteinbarer.

Har man derfor købt en proteinbar af mærket Bodylab Minimum Deluxe Chocolate Peanut Butter med den ovenstående holdbarhed anbefales det, at man enten smider produktet ud eller returnerer det til butikken, hvor det er købt.

Ifølge Fødevarestyrelsen er proteinbarene blevet solgt i Diverse Internetbutikker, sportsbutikker og fitnesscentre landet over.