Mange koner ved alt om deres partner, heriblandt deres dybeste hemmeligheder.

Men det er ikke tilfældet for konen til den japanske stjerne Maya Yoshida.

For én ting havde han ikke fortalt hende.

En hemmelighed som en fremmed italiener valgte at grave frem og præsentere for omverdenen. Til stort chok for Maya Yoshida.

Maya Yoshida.
Maya Yoshida. Foto: ISSEI KATO
Vis mere

Der er tale om den italienske ekspert i fodboldhandler Fabrizio Romano, som har styr på alt, hvad der rører sig i klubberne rundt omkring i verden.

Mandag skrev Fabrizio Romano på Twitter:

»Schalke 04 er ved at skrive kontakt med den japanske forsvarsspiller Maya Yoshida på en fri transfer. Jeg er fået fortalt, at han flyver til Tyskland i morgen for at skulle gennemgå et lægetjek. Schalke fortsætter sin japanske æra. Yoshida afviste mange tilbud, Trabzonspor inkluderet,« tweetede han.

Det er særlig de to sidste ord, som Maya Yoshida er forbavset over. Altså at japaneren havde afvist den tyrkiske klub Trabzonspor, hvor de danske landsholdsspillere Andreas Cornelius og Jens Stryger Larsen spiller til daglig.

Og det fik fodboldspilleren til tasterne.

»Denne fyr er utrolig. Ikke engang min kone vidste det om Trabzonspor,« skrev Maya Yoshida efterfulgt at en masse chokerede emojis.

Og Fabrizio Romano havde ganske vist helt ret. Maya Yoshida var på vej til Schalke 04, og japaneren havde afvist Trabzonspor.

Tirsdag blev forsvarsspilleren præsenteret i Bundesliga-klubben Schalke 04. Sammen er parterne blevet enige om en kontrakt på et enkelt år.

Maya Yoshida har tidligere spillet i Serie A, Premier League og Æresdivisionen. Yderligere er japaneren anfører for sit landshold, hvor han har spillet imponerende 119 kampe.