Der er dømt høje stiletter, farverige drinks og selvstændig kvindeattitude, når Sex and the City får premiere i aften.

Og trods lunkne anmeldelser fra filmkritikere, så har der været så stor rift om billetterne, at Kino.dk's server brød sammen, da der blev åbnet for billetsalget den 10. maj kl. 12.

 Men selvom filmen først har premiere i aften, så har adskillige danskere allerede haft mulighed for at se filmen.

Efterspørgsel efter de fire New-yorker tøser har nemlig gjort, at man allerede fra den 28. maj begyndte at vise diverse forpremiere landet over mod ekstra betaling for billetten.

Og den samme seance gentog sig i USA, da der var verdenspremiere den 27. maj, hvor billetterne bogstavlig talt blev revet væk.

Sex and the City er fortsættelsen på 2007-filmatiseringen af den populære serie.

Handlingen foregår denne gang langt fra pigernes New-yorker-base. I stedet rejser pigerne til et af de mest luksuriøse steder på jorden uden kærester og mænd.