Matador kommer på tv igen i aften - men hvor historisk korrekt er serien?
Fra i aften bliver ’Matador’ genudsendt for syvende gang. Men hvor rigtig er beskrivelsen af besættelsen. Eksperterne er ikke enige
Fra i aften kan de danske tv-seere igen følge med i Mads Skjern, Maude Varnæs, Røde og alle de andre figurer i Korsbæks liv og udvikling. DR1 genudsender nemlig endnu en gang ’Matador’ - en serie, der om nogen har haft afgørende betydning for, hvordan danskerne opfatter danmarkshistorien.
- ’Matador’ har været med til at forme den danske befolknings opfattelse af besættelsestiden og har haft kolossal gennemslagskraft. Lise Nørgaard går ganske vist til folkekomediens grænser, men forvrænger ikke personerne. De er arketyper, som rammer noget essentielt og rummer megen sandhed, siger besættelsestidshistorikeren Henrik Skov Kristensen.
LÆS OGSÅ:LÆS OGSÅ:
Historikerkollegaen Karl-Johann Hemmersam, der har skrevet bogen ’Matador - og vor egen tid’, supplerer:
- Da serien blev sendt i 1970erne, kunne mange nikke genkendende til dens miljø. Det er en meget gennemtænkt serie. Det var den danske reaktion på de store engelske familieserier som ’Upstairs, Downstairs’ og ’Family at War’. Og den var vellykket og har utvivlsomt betydet meget for danskernes selvopfattelse.
Ingen tvivl om, at ’Matador’ er en overvældende succes. Men hvad er det for et danmarksbillede, serien formidler? Har det noget som helst at gøre med virkeligheden under besættelsen? Til det spørgsmål svarer Henrik Skov Kristensen:
Godt set af Nørgaard
- Med Buster Larsens grisehandler og andre figurer rammer Lise Nørgaard noget helt essentielt, som nu er svært forståeligt. Nemlig at der eksisterede en fundamental konsensus mod nazismen og mod nazisterne. Alle var enige om, at de var uden for det gode selskab.
Det er godt set af Nørgaard, og det ved hun, fordi hun oplevede krigen. Efterkrigstidens historikere har gjort det til en konstruktion, men det var en virkelig tilstand under krigen.
Hvad med værnemageren Viggo Skjold Hansen i Axel Strøbyes skikkelse? Er han ikke temmelig firkantet?
- Jo, men Aksel Strøbyes figur er også godt ramt. Han lejede sine garager ud til tyskerne og overskred en utilbørlighedsgrænse. Mange samarbejdede, men der var en usynlig grænse for, hvornår man blev for grådig og overskred denne grænse.
Det var man meget klar over i samtiden, men eftertiden har svært ved at forstå den slags, siger Henrik Skov Kristensen.
Fortælling om fællesskabet
Historikeren Steen Andersen er mere kritisk over for ’Matador’:
- Serien giver konsensusfortællingen, som danskerne elsker at høre, men som ikke nødvendigvis har så meget med virkeligheden at gøre.
Nazister og værnemagere bliver skrevet ud af den danske virkelighed. Nazisten Holger Jørgensen, spillet af John Martinus, dør på østfronten, værnemageren Skjold Hansen, i Strøbyes skikkelse, får et slagtilfælde, og den væmmelige Mogens Lamborg (John Schelde), Mads Skjerns datters forlovede, emigrerer. Danmark er rent.
Hvad med dr. Louis Hansens skikkelse, som bliver frihedskæmper?
- Skildringen af dr. Hansen som den radikale frihedskæmper er totalt forløjet. Der var stort set ingen radikale i modstandsbevægelsen. Den, der blev frihedskæmpere, var ikke mindst de unge i den konservative bevægelse, men i ’Matador’ bliver de gennem Holgers figur til nazister, siger Steen Andersen.
Både Henrik Skov Kristensen og Karl-Johann Hemmersam giver Steen Andersen ret i, at det er en kulturradikal version af danmarkshistorien, DR serverer, og at dr. Hansens figur er temmelig uspiselig.
Hemmersam siger:
- Dr. Hansen er en kulturradikal figur, der løber afsted med frihedskæmper-bind.
Hvad med de konservative?
- De får en over snuden. De repræsenteres af den ubehagelige Gustav Friis spillet af Finn Storgaard. Han er virkelig ubehagelig. Så over for de sympatiske radikale står de fæle konservative. Men sådan var det ikke, siger Karl-Johann Hemmersam.
Men hvad med en elskelig type som Buster Larsens grisehandler, som Henrik Skov Kristensen synes udtrykker noget centralt om Danmark under besættelsen?
Det mener Steen Andersen ikke:
- Hvad pokker levede grisehandleren egentlig af?
- I serien skildres, hvordan han ikke vil sælge smågrise til tyskerne. Men hvis det er et billede på landbruget under krigen, er det forkert, for man storsolgte alt, hvad man kunne, siger Steen Andersen.
Sandheden om kommunismen
Hvad med kommunisten Lauritz ’Røde’ Jensen, spillet af Kurt Ravn? Henrik Skov Kristensen mener, at Lise Nørgaard rammer godt:
- Grisehandleren skoser Røde, fordi han er kommunist, og der rammer Lise Nørgaard meget godt, for de fleste danskere brød sig ikke om kommunisterne.
Man skal huske, at Hitler og Stalin havde en pagt i 1939-1941, og at mange socialdemokrater og borgerlige udmærket vidste, hvad Stalin stod for, siger han.
Karl-Johann Hemmersam er mere kritisk:
- Røde er gennemført sympatisk, selv om han som kommunist får lidt hug. Det er i modsætning til de konservative som Gustav og Holger. Serien er lavet i 1970erne, hvor venstrefløjen stod stærkt, og hvor sandheden om kommunismen endnu ikke var trængt ind gennem de kulturradikale fæstninger.
Første afsnit af ’Matador’ sendes i aften på DR1 kl. 20.00
LÆS HER ALT OM HVORDAN DET GIK BARNE- OG UNGDOMSSTJERNERNE FRA MATADOR:
*
*
*
*
*
*
*
