Det ser ud til, at den dominerende holdning i samfundet lige nu er, at for mange unge vil i gymnasiet, og for mange unge søger mod de store uddannelsesbyer. Der er da også fakta, der understøtter, hvorfor det er en udfordring for samfundet. Og der bliver truffet politiske beslutninger for at korrigere tendensen.

Men er det egentligt så smart?

Lige nu bliver der grinet lidt ad Socialdemokratiet, som er gået til kamp mod de penge, som uddannelsesinstitutioner bruger på markedsføring, men selv indrykker annoncer på sociale medier, hvor de markedsfører udflytningen af uddannelsespladser. Markedsføringen – hverken fra partier eller uddannelsesinstitutioner – er bare ikke problemet.

Danmark kommer til at mangle arbejdskraft. Vi kommer også til at mangle håndværkere. Og velfærdsmedarbejdere. Det skal det politiske Danmark naturligvis forholde sig til, hvis det ikke skal koste velstand.

Man har i mange år forsøgt med myriader af gulerodsmetoder, f.eks. at brobygge mellem folkeskolen og erhvervsuddannelser – uden den store effekt.

Nu er man så gået til pisk-metoder. Man fjerner simpelthen uddannelsespladser visse steder og indenfor visse fag.

Men måske skal man tænke helt anderledes. For er det helt ærligt så mærkeligt, at mange unge vælger det traditionelle gymnasium?

Hvis man er i tvivl om, hvad man skal, er det da en helt fornuftig vej at gå. Og er det egentlig så underligt, at mange unge gerne vil til de store byer at bo under uddannelse? Det er der, der er flest fritidsjob og flest ansættelsesmuligheder efter endt uddannelse.

Okay, de mangler boliger, men det er da et problem, man kan bygge sig ud af.

Hvem siger i øvrigt, at de ressourcestærkeste unge ikke bare søger mod udlandet, hvis man begrænser deres uddannelsesmuligheder for kraftigt i Danmark?

Hvis man starter med at konkludere, at de unge grundlæggende træffer kloge og fornuftige beslutninger om deres egen fremtid, så leder det også i retning af andre politiske løsninger.

Skulle man f.eks. forkorte gymnasiet til to år for alle? Så kunne man flytte det sidste år over på andre videregående uddannelser som et grundforløb. Hvem siger, at en elektrikeruddannelse ikke også kan laves som en overbygning til gymnasiet for dem, der har haft brug for at holde mulighederne åbne lidt længere?

Og hvad med en mere attraktiv voksenlærlingeuddannelse, så alle dem, der i 40erne fandt ud af, at de egentlig hellere ville have været tømrer end journalist, kan skifte kurs, uden at det tager mange år og koster mange penge?

Og hvad med at åbne flere muligheder for at være halvt på pension – halvt på arbejde som f.eks. pædagog eller sosu i en længere årrække, hvor du så kan få halv pension udbetalt og halv løn.

Det er, som om vi ikke helt ønsker at tage de lidt mere besværlige veje frem mod målet. Det er også meget billigere at genne de unge som får ind i en bestemt fold. Der er bare to helt grundlæggende problemer, som man ikke tager højde for på den måde: den frie vilje og den grundlæggende fornuft i de valg, de unge træffer.

Som forælder er det i øvrigt min erfaring, at det sjældent har den ønskede effekt at fortælle, at der må du ikke går hen, og det værktøj må du ikke lege med.

Ugens timetal:

Til efterårets forhandlinger om finansloven for 2022 vil Enhedslisten gerne have afsat en pulje til et forsøg med 30 timers arbejdsuge.

Dansk Arbejdsgiverforening og CEPOS har straks regnet på, hvor dyrt det vil være et udbrede til hele landet, og hvor meget arbejdskraft der vil komme til at mangle. Det er ikke så lidt.

Enhedslisten fremhæver ganske klogt, at Danmark ikke ligefrem er blevet fattigere af at gå fra en arbejdsuge på 60 timer om ugen i gamle dage til 37 i dag. Her kan man dog godt savne Enhedslistens sædvanlige fokus på lighed. For de, der tjener mest i dag, er stadig på en 60 timers arbejdsuge.

Ugens spærretid:

Borgmesteren på Bornholm har måtte afbryde sin ferie for at svare på spørgsmål om den spærretid, kommunen har indført fra 16. august og frem til dagen efter valget til kommuner og regioner.

I perioden kan man ikke besøge offentlige institutioner, og det er kun kommunaldirektøren, der kan udtale sig på vegne af kommunen.

Det kommer nok et godt sted fra. Man har ønsket at beskytte medarbejdere og undgå, at børn og ældre bliver foto-statister i diverse valgkampe. Men det er alligevel stærkt afslørende, at en kommune på den måde glemmer, at de ikke er en privat serviceudbyder. Børnehaven, folkeskolen og plejehjemmet er folkets – ikke kommunens.

Og det er lidt svært at have en kvalificeret samtale om noget, der er hemmeligt.

Ugens stop jer selv:

Alle de typer, der arbejder med ledelse, og som lige nu er gået i Kasper Hjulmand-selvsving:

Stop jer selv!

Ja, der har i årtier været en ledelsesmæssig fascination af, hvad man kan lære af sportens ledere. Okay, vi er med. Men stop jer selv alligevel.

Vi kan alle sammen godt se, at det ikke handler om, hvad du har lært af Hjulmand, men om, hvordan du kan snylte på hans succes for at fortælle, at du vidste det hele i forvejen.

Er det god ledelsesstil? Nej, vel!