Statsministeren og regeringen har afholdt konferencen 'Fremtidens Danmark' i Fredericia, og stort set alle reaktioner har været præcis som forventet.

Men hvis man affejer det hele som spin, tager man fejl.

Alle – dygtige – statsministre gør det mindst én gang i deres regeringstid: Slår et stort debatbrød op, hvor man udmærket kan se, at de godt ved, hvor det skal lande. Det ville da også være galoperende vanvid at åbne for en stor debat, hvis man ikke ved nogenlunde, hvor det lander.

Det er jo ikke, fordi regeringen ingen idé har om, hvordan Fremtidens Danmark skal se ud. Det er netop, fordi de ved, hvor de vil hen, at de beder alle andre om at tænke med.

Ingen køber din løsning, hvis de ikke har indset, at der var et problem.

I Anders Fogh Rasmussens regeringstid nedsatte man Globaliseringsrådet, som også handlede om modning af en dagsorden. Jeg får stadig nervøse sammentrækninger i ansigtet, hvis nogen siger: »Når de andre er billigere, skal vi være bedre.«

Den proces førte alverdens ting med sig, blandt andet 'fra tanke til faktura' (med inspiration fra MIT i Boston), at taxametertilskuddet skulle følge de studerende, at forskere blandt andet også skulle måles på, hvor meget de blev citeret – for viden skulle 'nyttiggøres i samfundet'. Det er blot nogle få nedslag ud af hundredvis af konkrete forslag, som blev gennemført på mange områder.

Langt de fleste forslag kom inde fra systemet. Fra ministerier og partier. Men de kom på baggrund af intensiv dialog med alle mulige aktører fra det virkelige liv.

Virkelighedens aktører er fulde af ideer, men ikke altid supergode til at oversætte deres ideer til politik, men det er alle de politiksnedkere, som arbejder i partier og ministerier.

Så dialogen og processen er vigtig – også selvom man ikke altid kan vise én til én, at en bestemt idé kom fra den lille iværksætter på Langeland.

Senere kom også Strukturkommissionen, som førte til kommunalreformen – og da manden i spidsen for den senere selv blev statsminister, nedsatte han Disruptionrådet.

Når regeringer inviterer til store debatter, ved de godt, hvor de ønsker, det lander, men det lander faktisk ofte mere ambitiøst, end de havde regnet med. Det var for eksempel tilfældet med kommunalreformen, hvor kommunerne i den grad greb dagsordenen og løb foran selv den stort anlagte proces fra regeringen.

Så ja, selvfølgelig er det spin. Selvfølgelig handler det om at modne en dagsorden. Men det er ikke det eneste, det handler om.

Det handler om at lægge en strategi, der fører til succes. Det forudsætter, at man kan få folk med sig. Og politikere er altså ikke så dumme, at de ikke snupper en god idé, hvis den bliver præsenteret for dem.

Så tag nu handsken op i stedet for at pibe over spin! I politik kan det ikke hjælpe noget at tænke som Daniel i 'Matador', der hellere ville have haft en hest af far end af mormor. Vil du have en hest? Så gå efter det. Vil du have din fars kærlighed, så læg en anden plan!

Men kom ikke og sig, at du ikke har muligheder. Statsministeren har lige inviteret dig. Og som den første statsminister inviterede hun endda også andre partiledere med. Nogle af dem glemte, at når man får valget mellem at være generøs eller smålig, er det første mest klædeligt.

Og ja, selvfølgelig er det også spin, som får hende til at se inkluderende og samarbejdende ud, end de andre partiledere regner hende for at være. Men vil de have den hest eller hvad?


Ugens indgreb:

Så greb regeringen ind i sygeplejerskestrejken. Og man skal huske, at et regeringsindgreb også er en del af den danske model. Og straks gik debatten igen om, hvorvidt det offentlige arbejdsmarked er dårligt stillet i modellen.

Men man overser ofte, at hvad man ikke kan strejke sig til, kan man ofte stemme sig til. De offentligt ansatte er en magtfuld vælgergruppe. Kun få partier har råd til at lægge sig ud med dem. Og selvfølgelig vil sygeplejerskerne kunne huske det indgreb ved næste folketingsvalg.

Den gode nyhed for regeringen er, at de fleste af dem bliver på blokken.

Ugens lydfil:

I politik er det altid sprængfarligt, når nogen pludselig præsenterer en hidtil ukendt lydfil. Denne gang er det en tidligere medarbejder i DF, som har en lydfil fra 2015, hvor Morten Messerschmidt holder et indlæg på det berygtede sommergruppemøde i Skagen i 2015, hvor han henviser til gårsdagens EU-konference – som blandt andre gruppeformand Peter Skaarup i byretten har afvist eksisterede. Den tidligere medarbejder kan også fremvise flere artikler, han efterfølgende skrev om EU-stoffet i DFs medlemsblad. Han er i øvrigt aldrig blevet afhørt hverken af politiet eller i DFs egne undersøgelser. Det er mystisk!

Ugens strøtanker:

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har gang i noget spændende. Hun har blandt andet luftet tanken om at give en karakter for flid, så ikke alt skal handle om faglig bedømmelse. Hun er også inspireret af, at skolen i meget gamle dage (1930-1960erne) havde en tredjedel praktisk fag på skemaet, som sløjd og barnepleje. Og hun er naturligvis allerede under heftig beskydning fra alle retninger.
Men hun har fat i noget! Børn skal ikke kun anerkendes for resultater, men for indsatsen – fordi den skaber resultaterne og giver mod og selvtillid. Det samme gælder for praktiske fag, som med tiden kan blive en levevej for nogle (flere) og en form for håndværksmæssig dannelse for andre.