Psykiatrien er kommet på dagsordenen efter skyderiet i Field's, der på tragisk vist førte til tre dødsfald og flere sårede.

Regeringen får nu travlt med at få den længe ventede og lovede plan for psykiatrien på plads. Desværre er der tale om et område af sundhedsvæsenet, som længe har været i samfundets blinde vinkel.

Hele sundhedsvæsenet er presset langt ud over det acceptable niveau i forvejen. Problemerne strækker sig langt ud over corona-pukler og den mangel på arbejdskraft, der er vokset i de seneste år, og som vil være en udfordring i de næste mange år.

Samtidig må man ærligt sige, at efterspørgslen på sundhedsydelser er umættelig. Hver dag opfindes der ny medicin og nye behandlingsformer, som patienter og pårørende naturligvis vil have adgang til gennem den fælles velfærd.

Men et område er blevet underprioriteret i årtier, måske i hele områdets levetid, nemlig psykiatrien. Der vil derfor ikke være behov for et 'løft', hvor man laver 'pakker' og tilfører midler.

Man kan heller ikke engang tale om en 'genopretning' i klassisk politisk forstand efter en periode med økonomisk strambuks. Der er reelt nærmere behov for at tænke området som en opbygning – og forhåbentlig på en gennemarbejdet måde.

Udfordringen er, at når der er tale om et så underprioriteret område, er man er nødt til at starte med det mest presserende. Med de mest udsatte og mest krævende patienter.

Med basale midler og noget så lavpraktisk som sengepladser. Hvor det, der i virkeligheden er brug for, er en gennemgribende reform af dette vigtige sundhedsområde. Ikke mindst af tilgangen til psykiatrien.

Når vi nærmer os et folketingsvalg, kan den politiske aftale være så heldig at ende med at få tilført flere kroner og øre end ellers. Risikoen er til gengæld, at man ender med at fokusere på de løsninger, der er nemmest at kommunikere og er relevante for en bredere målgruppe.

Typisk vil man gøre noget ekstra for de hårdest ramte, men derudover for eksempel give en garanti for behandling for mere 'folkelige' lidelser inden for psykiatrien, for eksempel spiseforstyrrelser, angst og depressioner.

Det seneste kommunalvalg viste, at mange unge kandidater til kommuner og regioner gik til valg på en styrket psykiatri – og fik gode valg. Det er ikke videnskabeligt dokumenterbart endnu, men der er tydelige tegn på, at corona-generationen både i det politiske fokus for kandidaterne og for vælgerne, prioriterer en styrket psykiatri højt nok til, at det kan flytte krydser. De vil se drastiske forandringer hurtigt, for de har nemlig ikke en blind vinkel i forhold til psykiatrien.

Det har ikke været hastværk, der har præget arbejdet indtil nu. Fra regeringen tiltrådte, har der stået i forståelsespapiret med støttepartierne, at der skulle laves en tiårsplan for psykiatrien med forpligtende mål om at nedbringe ventetider og genindlæggelser og øge gennemsnitslevetiden for mennesker med psykisk sygdom. Der var også gode tanker om at forebygge psykisk sårbarhed og tværgående behandlingstilbud.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har nu lovet, at han vil arbejde for en bred aftale inden et folketingsvalg, men han får kritik for, at han flere gange allerede har udskudt udspil og forhandlinger.

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen afleverede i januar et bud på en tiårsplan for psykiatrien, som regeringen kunne tage sit afsæt i. Men alle de partier, der nu presser på for forhandlinger, kommer også med egne mærkesager – og nu gennem det tunnelsyn, der indfinder sig, når valgkampen reelt er skudt i gang allerede.

Er det så en god nyhed for samfundets blinde vinkel – psykiatrien? Ja, i den forstand, at der formentlig samlet set vil blive tale om et større løft end ellers. Nej, i den forstand, at nogle af de dyre tiltag, der vil komme igennem, vil være mere kommunikerbare end fagligt solide.

Og den helt store reform – eller opbygning – af en gennemtænkt, moderne og menneskelig psykiatri vil næppe indfinde sig i denne omgang.


Statsminister Mette Frederiksen.
Statsminister Mette Frederiksen. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson
Vis mere

Ugens næse

Statsminister Mette Frederiksen har fået en næse for minkskandalen. Bag den stod Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten. Den konkrete ordlyd fokuserer på udtrykket »meget kritisabelt«, men egentligt betyder ordlyden intet.

For regeringen og støttepartierne har det handlet om, at få placeret den næse, så man kan få rundet minkskandalen af, og for oppositionen vil en næse aldrig kunne være nok. Mon ikke vælgerne deler sig nogenlunde ligesådan i spørgsmålet?

Der er dog ingen tvivl om, at debatten vil fortsætte efter sommerferien og igennem hele den kommende valgkamp.

De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen.
De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen. Foto: Mathias Svold
Vis mere

Ugens væltepeter

De Radikale har væltet regeringen. Eller har de?

Sofie Carsten Nielsen har meddelt, at regeringen skal udskrive valg senest ved folketingets åbning i oktober. Derfor har partiets politiske ordfører i debatter om minkskandalen sagt, at De Radikale har placeret et politisk ansvar »ved at vælte regeringen«.

Men regeringen sidder der nu endnu, hvilket har fået både den konservative politiske ordfører og Venstres til at drille den stakkels Andreas Steenberg.

Det er vældigt hensynsfuldt af De Radikale at lade Danmark få sommerferie, før den vælter regeringen. Tak for det. Men så skal man måske også nøjes med at sige, at man har i sinde at vælte regeringen i starten af oktober.

Og kunne man så ikke i samme ombæring forklare, hvorfor man peger på samme statsminister igen?

Inger Støjberg. Arkivfoto
Inger Støjberg. Arkivfoto Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Ugens måling

Med alle de sædvanlige forbehold for, at man aldrig skal lade sig forføre af en enkelt måling, så kan vi helt nøgternt konstatere på den seneste måling fra Megafon, at Inger Støjberg har vestenvinden i ryggen med en opbakning på over ti procent.

»Danskerne ved, hvad jeg står for,« konstaterer Støjberg med et smil og lyder næsten som DFs annoncer fra 2015 med et billede af en let smilende Kristian Thulesen Dahl og ordlyden »Du ved, hvad vi står for«.

De blev dengang det største borgerlige parti, men i den seneste måling ligger DF under spærregrænsen. Nu kan Støjberg blive den, der sikrer et blåt flertal. Og det koster lidt flere steder i blå blok.

I denne uge mødte jeg selv to tidligere V-vælgere, der skifter til Støjbergs parti. Vi hilste på hinanden i de fine saloner på Svinkløv Badehotel i Nordvestjylland …