En valgkamp er fuld af ord, alligevel er der altid noget, som der ikke bliver talt om. Problemet denne gang er, at det er noget med stor betydning for danskernes økonomi. Ikke om 10 år, men sandsynligvis om få måneder.

Lige nu præsenterer partierne politiske pakker. DF har for eksempel et krav om en hjælpepakke til vinter, SF en stor plan for psykiatrien, og Venstre har lige præsenteret et sundhedsudspil.

Det er ovenikøbet planer, der koster rigtigt mange penge – regnet i milliarder. Nogle af dem er finansieret med besparelser andre steder, men ikke dem alle sammen.

Der er også en forventning mange steder om, at den sidste uge i valgkampen kan blive dyr for Danmark. Med det mener man, at politikerne måske ikke vil kunne modstå fristelsen til at hjælpe inflationstrængte danskere lige før valget, for til gengæld at måtte gribe ind økonomisk efter valget. Og det er det, der sker efter valget, vi ikke taler om.

De fleste partier opfører sig indtil nu nogenlunde økonomisk ansvarligt i valgkampen. Det har nemlig sat sig i befolkningen, at hvis man bruger flere penge – for eksempel på hjælpepakker – så øger det aktiviteten i samfundet, og det skubber på inflationen.

Men det, man i virkeligheden frygter mest, er en pris- og lønspiral, hvor stigende priser får lønmodtagerne til at forlange mere i løn, og det får arbejdsgiverne til at hæve priserne på varer og ydelser. Og sådan kan det i værste fald køre rundt i lang tid. Det skete sidst i 1970erne, og selvom situationen nu er en anden, minder situationen om det gamle monster under sengen.

Og så er vi tilbage ved det, som vi ikke taler om, nemlig det økonomiske indgreb, som meget vel kan komme efter valget. Det var ikke taget ud af den blå luft, da nationalbankdirektøren sagde, at finanspolitikken skulle strammes med 25 milliarder kroner  – enten gennem skattestigninger eller ved besparelser. Men det var måske nok i den pessimistiske ende af skalaen.

Det Økonomiske Råd (vismændene) er noget mere optimistiske med deres anbefaling af en neutral økonomisk politik, hvor politikerne bør finde pengene til alle nye tiltag ved at fjerne dem et andet sted. Forklaringen er blandt andet, at de regner med, at arbejdsløsheden stiger til omkring 100.000 snart.

Bundlinjen er, at det forekommer politisk umuligt at komme igennem valgkampen uden at bruge penge. Især på hjælpepakker. Indtil nu er politikerne disciplinerede, men kan de holde hele vejen til målstregen?

Det forbløffende er, at der indtil nu – trods mange, mange ord om økonomisk ansvarlighed – ikke er sagt noget om, at der kan komme en hård økonomisk opstrammer kort efter valget. Det er vel at mærke, hvis det går bedre end frygtet. Hvis det går værre, kommer opstrammeren helt af sig selv. Det er nemlig blandt andet stigende arbejdsløshed og høje renter, der bliver som kamillete og varme tæpper mod den virus, som vi skal have kogt ud af kroppen. Her økonomien.

Der er muligvis nogle politikere, der ikke er helt klar over, hvad der ligger foran dem, men alle dem, der har blikket rettet mod Statsministeriet, ved det godt. Men der er virkelig ingen politikere, der vil have det godt med at tale om det. Og de undskylder det med, at der alligevel ikke er nogen, der lige nu kan sige præcis, hvad der bliver brug for efter jul. Men med en vis sandsynlighed bliver vinteren på alle måder grum i år.

Så når politikerne taler om, at vinteren bliver hård, både i år og sikkert værre til næste år, så er det ikke kun varme- og elregningerne, de tænker på. De ved nemlig godt, at foran dem ligger et økonomisk indgreb af den slags, som man må håbe, vælgerne har glemt alt om, før de igen skal møde dem. Men det taler vi ikke om!

Vis mere

Oppositionen og Moderaterne meldte straks, at de vil have nedsat en kommissionsundersøgelse til at se på sagen. Spørgsmålet er, hvor længe retsstatspartierne på den anden side af midten kan holde sagen ud på armslængde. I hvert fald bringer det igen ledelse på dagsordenen, og denne gang ikke på den gode måde for statsministeren.

Vis mere

Seks folketingsmedlemmer og 18 socialdemokratiske kandidater har i deres besvarelser af Jyllands-Postens kandidattest angivet, at de er imod at sende asylansøgere til Rwanda.

Det er blevet afsløret, cirka samtidig med at Politiken kunne fortælle, at Socialdemokratiets ledelse under valgkampen har suspenderet partiets ordførerskaber, sådan at de normale ordførere ikke kan udtale sig på partiets vegne, men skal sende pressehenvendelser til Christiansborg. Læs: Topstyring.

Det er dog også sket ved tidligere valg, så man kan minimere risikoen for fejl, som har det med lynhurtigt at vokse sig store i en valgkamp. Men de “forkerte svar” blev altså ikke fanget i den store kommunikationskontrol.

Alle andre partier kan til gengæld anse sig selv for advarede – de kan lige så godt gå i gang med at tjekke, om deres kandidater har ramt partilinjen i alle de mange kandidattest. Mens vi som vælgere kan glæde os over, at der stadig findes kandidater, der tør tænke selv.

Vis mere