Genoplev uvejret søndag i LIVE-bloggen i bunden af artiklen.

Efterdønningerne af stormen Ingolf gav søndag store udfordringer med forhøjede vandstande.

Natten til mandag varslede DMI fortsat om forhøjet vandstand flere steder i landet. Sent søndag forventede man, at højvandet de fleste steder dog ville falde i løbet af de første nattetimer.

Og frem til mandag formiddag frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer på Storebæltsbroen, oplyser Sund & Bælt over for ritzau.

Søndag var særligt Odense Fjord hårdt ramt.

Ved Odense Fjord, i Aarhus og Slipshavn ved Nyborg steg vandstanden søndag aften så meget, at det er den højeste målt i 20 år.

Metrologer vurderede endda, at det kunne ende med en såkaldt 50 eller 100-års hændelse visse steder på Fyn. Altså at vandstanden flere steder bliver højere, end man har set i 50 eller hundrede år.

Mange frivillige hjalp til for at stoppe vandmasserne i Jyllinge.
Mange frivillige hjalp til for at stoppe vandmasserne i Jyllinge. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Områderne omkring hele Odense Fjord og Odense Havn samt sommerhusområder på kysten på Nordfyn og dele af kystområderne på Østfyn måtte søndag aften kæmpe med forhøjede vandstande på op mod 1,70 meter.

'Bliv væk fra havneområdet. Færdsel er forbundet med livsfare,' skrev politiet om nogle af de oversvømmede områder på Fyn:

Søndag aften opfordrede politiet borgerne i de områder, hvor risikoen for oversvømmelser nær Odense var størst, til at forlade deres huse og overnatte hos familie og venner.

Der arbejdes på at sikre sig mod den forhøjede vandstand efter stormen Ingolf sent søndag aften i Jyllinge nær Roskilde.
Der arbejdes på at sikre sig mod den forhøjede vandstand efter stormen Ingolf sent søndag aften i Jyllinge nær Roskilde. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Det er meget kraftig højvande, og vi taler om en situation, der minder om stormen Bodil. Det ser ud til, at det bliver knap og nap det samme niveau. Det sker, fordi det har blæst så længe, og det gør, at vandet bliver ved med at løbe ind i fjordene,« siger Erik Hansen, der er stormflodvagt ved DMI.

Da stormen Bodil ramte i 2013, blev over 200 huse oversvømmet nær Roskilde Fjord. Søndag aften var beredskab og hundredvis af frivillige i netop dette område i gang med at forhindre ødelæggelser ved at lægge et 1600 meter langt dige i form af en watertube, der skulle holde vand væk fra husene. Prognoserne lød, at der i dette område kunne opstå vandstande på op til 150 centimeter.

Ved Jyllinge Nordmark sagde Roskildes Borgmester Joy Mogensen tidligere på dagen om arbejdet med at lægge watertubes ud.

»Vi er under meget tidspres. Vi har brug for flere frivillige for at kunne lykkes med det,« sagde hun.

Såkaldte watertubes skal hjælpe med at stoppe den forhøjede vandstand i Jyllinge nær Roskilde.
Såkaldte watertubes skal hjælpe med at stoppe den forhøjede vandstand i Jyllinge nær Roskilde. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Udover de forhøjede vandstande satte Ingolf også sit præg på den trafikale situation. På E20 Storebæltsbroen blev vindfølsomme køretøjer frarådet at passere frem til mandag morgen kl. 7.00, oplyste Vejdirektoratet.

Flere politikredse meldte om oversvømmede veje. Bl.a. på Fyn, i Nordsjælland og i Horsens. Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund blev søndag aften kl. 20.00 lukket for al trafik på grund af en forventning om større mængder vand på kørebanen. Andre områder, hvor beredskabet kæmpede mod oversvømmelser, var i Juelsminde, Holbæk, Odder, Frederikssund, Skibby/Hyllingeris og Kerteminde.

Banedanmark oplyste, at væltede træer på skinnerne gav problemer flere steder i landet.

Vandstanden er steget i Odense Fjord på Fyn søndag d. 29 oktober 2017. Her ses udmundingen af Odense Å i Odense Fjord.
Vandstanden er steget i Odense Fjord på Fyn søndag d. 29 oktober 2017. Her ses udmundingen af Odense Å i Odense Fjord. Foto: Sophia Juliane Lydolph
Vis mere

Politiet gjorde også opmærksom på, at man skal tage sine forholdsregler, hvis man har fået vand i sit hus. Det kan nemlig være kloakvand iblandet havvandet, der indeholder sygdomsfremkaldende bakterier.

»Brug derfor lange gummistøvler og langskaftede gummihandsker for at beskytte dig. Husk også, at der kan være kloakvand i det vand, der er udenfor,« skrev politiet i en pressemeddelelse.

Genoplev uvejret søndag i LIVE-bloggen herunder (se flere billeder i bunden af artiklen):

Den forhøjede vandstand efter stormen Ingolf har sent søndag den 29. oktober 2017 ramt Vikingemuseet i Roskilde. På nuværende tidspunkt er vandet heldigvis ikke kommet ind.
Den forhøjede vandstand efter stormen Ingolf har sent søndag den 29. oktober 2017 ramt Vikingemuseet i Roskilde. På nuværende tidspunkt er vandet heldigvis ikke kommet ind. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Der arbejdes fortsat på at sikre sig mod den forhøjede vandstand efter stormen Ingolf sent søndag d. 29 oktober 2017 i Jyllinge, nær Roskilde.
Der arbejdes fortsat på at sikre sig mod den forhøjede vandstand efter stormen Ingolf sent søndag d. 29 oktober 2017 i Jyllinge, nær Roskilde. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Der arbejdes på at sikre sig mod den forhøjede vandstand efter stormen Ingolf. Billedet her er fra Jyllinge nær Roskilde sent søndag aften.   
Der arbejdes på at sikre sig mod den forhøjede vandstand efter stormen Ingolf. Billedet her er fra Jyllinge nær Roskilde sent søndag aften.    Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Frivillige borgere fra Jyllinge ved Roskilde og Beredskabstyrrelsen forbereder sig på den forhøjedede vandstand som er varslet senere på aftenen søndag d. 29 oktober 2017.
Frivillige borgere fra Jyllinge ved Roskilde og Beredskabstyrrelsen forbereder sig på den forhøjedede vandstand som er varslet senere på aftenen søndag d. 29 oktober 2017. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Frivillige borgere fra Jyllinge ved Roskilde og Beredskabstyrrelsen forbereder sig på den forhøjedede vandstand som er varslet senere på aftenen søndag d. 29 oktober 2017.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)
Frivillige borgere fra Jyllinge ved Roskilde og Beredskabstyrrelsen forbereder sig på den forhøjedede vandstand som er varslet senere på aftenen søndag d. 29 oktober 2017.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere