Danmarks 43. rigeste mand gik egentlig og forberedte sig på en pensionisttilværelse. Men så købte han den kendte isenkræmmerkæde Imerco, som han nu har vendt fra underskud til en succesforretning. Historien bag milliardæren Mikael Goldschmidt begynder dog et andet sted, for faktisk har han tjent sin formue på helt anden vis. Og nøglen til hans succes er enkel – og overraskende.
Egentlig var milliardæren Mikael Goldschmidt ved at reducere antallet af sine forretninger. Året var 2006, og den dengang 50-årige forretningsmand havde opbygget så gedigen en formue, at han var begyndt at tænke pensionstanker.
Selv om han længe havde sagt, at han ikke ville skille sig af med livsværket Atlas Ejendomme, så var det alligevel for besværligt at generationsskifte virksomheden til hans to børn. Han fik et godt tilbud, som han ikke kunne sige nej til, og så blev størsteparten af livsværket, som han havde opbygget gennem 23 år, solgt til det islandske investeringsselskab Baugur Group.
Hovedparten af de ejendomme, han ejede var i Københavns Centrum, og ved salget kom Goldschmidt af med to tredjedele af ejendommene, som han ejede i Københavns middelalderby. Og nu ville han gå på pension – eller det var i hvert fald planen.
For at gå på pension ligger ikke lige til den Københavnske forretningsmand, som er født og opvokset i Indre København, nærmere betegnet Jens Kofoeds Gade tæt på Kastellet. Udover barndommens gade er det dog småt, hvad han har delt af informationer om sin opvækst og tidlige år.
»Jeg har altid ment, at 'den der lever stille, lever godt',« har han tidligere udtalt i et interview med byensejendom.dk.
Men alligevel er lidt sluppet ud om den succesfulde forretningsmand.Blandt andet, at han som seksårig byggede sin første tømmerflåde.
Og ifølge Børsen startede han sit erhvervsimperium uden en krone på lommen i en tidligere cykelforretninger, der lå i nogle kælderlokaler.
Mikael Goldschmidt viste sig at have en udpræget næse for forretninger, og allerede som 22-årig stiftede han Atlas Ejendomme, der senere skulle gøre ham til milliardær.
Igennem de 23 år fik Mikael Goldschmidt opkøbt rigtig mange ejendomme, og med tiden specialiserede han sig især i de historiske ejendomme, som han går op i at bevare. Blandt andet købte han på et tidspunkt Det Østasiatiske Kompagnis (ØK’s) hovedsæde i Holbergsgade, ligesom han også erhvervede sig Privatbankens gamle hovedsæde, også kaldet C.F. Tietgenshus, ved Børsen.
Og de gamle bygninger var nærmest en passion for ejendomsmatadoren.
»Jeg er en meget lykkelig mand. Det er en enorm glæde for mig at investere i de historiske ejendomme. Jeg cykler tit en tur rundt i København om aftenen og ser til mine ejendomme. Er messingen nu pudset, og er fortovet, fejet,« fortalte Mikael Goldschmidt til Berlingske Business i 2005.
I samme interview forklarede han, at han interesserer sig meget for historie, men at han altid tænker mest på, om det også er en god forretning, inden han kaster sig ud i en investering.
»Historiske ejendomme giver måske ikke alle et stort afkast fra første dag, men de er gode langtidsholdbare investeringer, også selv om vi bruger store summer på at holde vores gamle ejendomme i topform«, fortalte Goldschmidt dengang.
Og i interviewet løftede han også sløret for sin succes som ejendomsinvestor – nemlig, at det er en kombination mellem at bruge hjernen og lytte til hjertet.
Og at hjernen altid er med, viste han, da han solgte livsværket til den islandske kapitalfond, hvilket indbragte ham to milliarder kroner. En formue, der siden er vokset til 2,3 milliarder kroner, og som i 2015 gav ham en 43. plads på Berlingske Business liste over Danmarks rigeste.
»Jeg kan godt love, at jeg aldrig bliver helt filantropisk. Men man behøver ikke at være en iskold kalkulator. Hjertet og hjernen har heldigvis vist sig at være en meget vellykket kombination gennem 25 år, og på en måde er det blevet selve opskriften på vores succes,« har Goldschmidt fortalt.
Passionen for de gamle bygninger og en umættelige interesse for at gøre en god forretning viste sig da også hurtigt igen, efter Goldschmidt ellers var kommet af med Atlas Ejendomme i 2006. For, hvad der egentlig skulle have været begyndelsen på et knap så erhvervsaktivt liv, endte i stedet med nye investeringer. Erhvervsmanden kunne simpelthen ikke lade gode handler gå forbi sin næse.
Og det er her, at isenkræmmerkæden Imerco kommer ind i billedet. For da Goldschmidt alligevel besluttede at investere på ny i 2007, lå en finanskrise og lurede rundt om hjørnet, og tiden var derfor ikke inde til at investere i ejendomme. I stedet forsøgte han sig med en investering i Imerco samt i teknologi virksomheden Aquaporin, der har udviklet en teknik til vandrensning.
Og mens sidstnævnte virkede til at være en god forretning, så viste isenkræmmerkæden sig i begyndelsen at være en særdeles dårlig forretning.
Millionerne fossede bogstavelig talt ud af Imerco – og dermed af Michael Goldschmidts lommer. I 2008 måtte hans holdingselskab M. Goldschmidt Holdning således indkassere et underskud på hele 292 millioner kroner, hvilket var det første underskud i 30 år for den københavnske erhvervsmand.
Ifølge Berlingske Business var Imerco en del af årsagen til overskuddet. Og bedre blev det ikke i 2012, hvor Imerco tabte hele 44 millioner kroner.
Men i 2013 vendte skuden for den 88 år gamle isenkræmmerkæde, der blev startet som et landsdækkende indkøbssamarbejde mellem 28 isenkræmmere i 1928.
I 2013 indkasserede kæden et overskud på hele 76 millioner kroner efter skat, og kædens seneste regnskab for 2015, der blev fremlagt i begyndelsen af marts, viste et overskud på 43 millioner kroner ud fra en omsætning på over én milliard kroner, skriver Berlingske Business.
Den lange seje træk med at få Imerco til at blive den overskudsforretning, som kæden var tænkt, har betydet, at Mikael Goldschmidt har beholdt forretningen længere end tiltænkt. Og han har faktisk planer om at beholde den længe endnu:
»Min beslutning i dag er at beholde kæden og forblive ejer af Imerco. Jeg har valgt en strategi, der trækker mod et langsigtet ejerskab. Og jeg synes faktisk, at den beslutning er meget enkel. For vi har slidt og slæbt som små æsler, så nu skal sejrens palmer høstes. Og det har jeg tænkt mig at gøre,« har Mikael Goldsmidt fortalt til Berlingske Business i 2015.
Men Imerco er ikke det eneste, som Mikael Goldschmidt har slidt med de seneste år. Han har nemlig også genoptaget sin interesse for ejendomsinvesteringer, hvilket blandt andet har ført til købet af det tidligere så forfaldne Kokkedal Slot, som milliardæren vil lave om til hotel og konferencecenter og gøre til et af de mest ’attraktive overnatningssteder i Danmark’.
Slottet blev dog inden Goldschmidts overtagelse renoveret for et beløb på over 100 millioner kroner. I 2011 købte han desuden den gamle Sterling-hangar i Københavns Lufthavn, som ifølge Børsen er blevet en god forretning. Og året efter hev han atter en stak millioner på bordet, da han købte det legendariske københavnske spillested Vega, som tidligere var kendt som folkets hus.
Og det passer godt til Goldschmidts samling af historiske ejendomme. ’Vega’ blev nemlig opført i 1950’erne og er fyldt med historie. Det store hus fungerede frem til 1980’erne som samlingssted for arbejderbevægelsen i København.
Også privat har Michael Goldschmidt nogle ejendomme at passe. Ifølge Børsen har han to ferieboliger, en i Cap D’Antibes i Sydfrankrig og en i Hornbæk i Nordsjælland.
Michael Goldschmidt er gift med erhvervspædagogen Annette Rønnow Goldschmidt, og han er far til to voksne børn.
Han har dog på det seneste fået mere tid til at pleje sine private interesser, da han i december meddelte, at han stopper i bestyrelsen i M. Goldschmidt Holding og som administrerende direktør. Helt på pension går den aktive erhvervsmand dog ikke endnu – han har nemlig valgt at påtage sig rollen som koncerndirektør med ansvar for de kommercielle aktiviteter.
