Kør du bare... men ikke lige i Danmark. Sådan lyder beskeden til stangstive chauffører åbenbart, selvom de er blevet taget i at bringe andres liv i fare ved at køre fulde rundt i deres lastbiler.
Det forklarer Syd- og Sønderjyllands sekretariatschef og jurist Lisa Dissing.
- Der vil typisk ske det, at vi inddrager førerretten. Men når vi inddrager førerretten, så gælder det kun i Danmark.
Vil man så bare kunne køre videre og blive ved med at få fjernet førerretten i de enkelte lande?
- Ja, det må man kunne, da straffen er territorialbegrænset. Vi kan dog i visse tilfælde indlede en sag mod én, der har fået retten til at køre inddraget i f.eks. Tyskland, så den også bliver inddraget her.
Men hovedreglen er, at man mister førerretten i det enkelte land, siger hun og understreger, at hun udtaler sig generelt og ikke om den aktuelle sag.
Læs også: Politikere vil skærpe straffen mod udenlandske lastbilschauffører