Er politikernes egen facon en del af årsagen til, at de modtager flere trusler? Ja, mener Ekstra Bladets chefredaktør og debattøren Özlem Cekic efter ophedet debat om truslerne mod Inger Støjberg. Forsker peger på digitale medier som den primære årsag.
Det er det der »men«, der irriterer Jakob Ellemann-Jensen.
Som politisk ordfører for Venstre har han de senere år fra nærmeste hold oplevet, hvordan partifællen – og nuværende udlændinge- og integrationsminister – Inger Støjberg (V) betaler en stadig højere pris for sin markante position i dansk politik.
Søndag fortalte ministeren i et længere interview i Berlingske om en hverdag med trusler og chikane. Den første trussel oplevede hun for snart ti år siden, og de seneste to et halvt år år har hun været omgivet af livvagter fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) døgnet rundt.
I kølvandet på artiklen fulgte en ophedet debat på sociale medier, hvor flere fremtrædende debattører tog behørig afstand fra truslerne, men samtidig henledte opmærksomheden på den politik, Støjberg har ført som minister.
Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, indledte debatten med at kalde truslen mod Støjberg for »trist« på Twitter for så at tilføje i samme tweet:
»Men det gør mig lige så trist, at Støjberg fejrer flygtningestramninger med kage!«
Poul Madsen henviste her til, at Inger Støjberg i marts sidste år delte et billede af sig selv på Facebook, hvor hun med en lagkage i favnen fejrede regeringens udlændingestramning nummer 50.
Og så er vi tilbage ved det der »men«.
For Jakob Ellemann-Jensen, der indledte en diskussion med Poul Madsen på Twitter, har svært ved at forstå trangen til at bringe truslerne ind i en politisk kontekst.
»Det, jeg reagerede på i første omgang, var det her »men«. Altså, at de først tager afstand fra noget så absurd, udemokratisk og udansk som at fremsætte trusler på livet, men at de så kommer med det her lille »men«, hvor de nævner, hvad de er uenige med Støjberg om.«
»Jeg bliver overrasket, når begavede og velorienterede mennesker kæder de to diskussioner sammen,« siger Jakob Ellemann-Jensen.
Chefredaktør vil rejse debat
Men Poul Madsen fastholder i et interview med Berlingske, at de to ting ifølge ham ikke kan adskilles. I hvert fald ikke hvis man gerne vil forstå den dybere årsag til, at politikere i dag oplever at modtage dødstrusler.
Det er uklart, hvorvidt folketingspolitikere i dag modtager flere trusler end tidligere. Af en rundspørge, som DR foretog i 2016, fremgik det, at flere end hver tredje folketingspolitiker har oplevet at modtage dødstrusler, mens næsten halvdelen har oplevet at få trusler om vold.
I den forbindelse fastslog Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), at det er blevet »langt værre« i den tid, hun har været en del af dansk politik.
Og den forråelse har politikerne selv bidraget til, mener Poul Madsen.
»Jeg tror, at tingene hænger sammen, og det er den debat, jeg gerne vil rejse. Der er en årsag til, at tingene har udviklet sig, som de har, og en af dem er, at der er en ekstremt polarisering af budskaberne på begge sider af hegnet lige nu,« siger chefredaktøren og understreger, at det er forfærdeligt, at Inger Støjberg og andre politikere modtager trusler.
»Men man kan godt være ked af flere ting ad gangen. Jeg er ked af, at Inger Støjberg må leve under konstante dødstrusler, men jeg er eddermame også ked af den tone, vi har fået, og at offentlige ministre fejrer, når man sikrer, at mennesker – hvert fald nogle af dem – i nød ikke kan komme her til landet.«
Men burde man ikke kunne diskutere, at politikere lever med trusler uden at sætte det ind i en politisk kontekst?
»Hvis man skal forstå, hvorfor truslerne opstår, er man nødt til at sætte det ind i en kontekst og spørge, hvorfor der er mennesker, som hader politikerne så meget, at de fremsætter dødstrusler,« siger Poul Madsen.
»Jeg tror ikke på, at man bare kommer det her til livs ved at retsforfølge de mennesker, der fremsætter truslerne. Man er nødt til at gå dybere ned og overveje, hvordan man har polariseret det her,« mener chefredaktøren.
Debattør har selv fået trusler
En anden kendt debattør, der meldte sig i debatten, er det tidligere folketingsmedlem for SF Özlem Cekic.
Hun bakkede søndag op om Poul Madsens indledende tweet, men da Berlingske fanger hende over telefonen mandag eftermiddag, understreger hun gentagne gange, at hun tager behørig afstand fra trusler af enhver art, og at ingen – uanset politisk ståsted – fortjener trusler.
»Jeg synes, det er forfærdeligt for Inger Støjberg og andre politikere, der må leve med de trusler. Og der er intet, overhovedet, der kan legitimere trusler,« siger Özlem Cekic.
Når hun alligevel mener, at Ekstra Bladets chefredaktør har en pointe, skyldes det, at hun selv er nået til den erkendelse, at hendes egen debatfacon kan have været med til at fremprovokere trusler.
Hun nævner selv et konkret eksempel et par år tilbage, hvor hun i forbindelse med præsentationen af en række stærkt højreorienterede talere til Folkemødet på Bornholm skrev på Facebook, at »ekstremisterne vil voldtage Folkemødet«.
»Bagefter var der en, der skrev de mest forfærdelige ting til mig. Og da jeg efterfølgende gik i dialog med ham og skrev, at han ikke kunne tillade sig at skrive sådan til mig, svarede han, at jeg selv havde lagt tonen an.«
»Der blev jeg for første gang opmærksom på, at jeg selv har et ansvar,« siger Özlem Cekic.
Af samme grund er hun i dag langt mere opmærksom på at lade være med trække fronterne unødigt op.
»I de tilfælde, hvor jeg selv er grøftegravende i mit udtryk, kan jeg bare se, at jeg får flere trusler. Hvis vi vil forstå det her, er vi nødt til at se på det vores egen tone,« siger Özlem Cekic og understreger endnu en gang, at intet legitimerer trusler.
Ifølge Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, er trusler mod politikere »farlige« for ethvert demokrati.
»Det er altid farligt, når vi ser de her ting, som kan gøre folk nervøse for at sige, hvad de mener,« siger professoren.
Han er dog varsom med at pege på den politiske debat som en årsag til, at flere politikere i dag modtager trusler.
»De sociale medier har været med til at gøre afstanden fra tanke til handling markant kortere. De er den primære årsag,« siger Kasper Møller Hansen.
Han påpeger, at politikere i dag allerede har ytringsfrihed under ansvar i henhold til love, der straffer injurier og racisme.
»Du skal kunne stå på mål for det, du siger, juridisk. Og det strider imod ytringsfrihedens fundamentale filosofi, hvis man forsøger at lave regler for, hvad der er rigtig og forkert at sige og gøre i en politisk debat,« siger Kasper Møller Hansen og nævner igen de sociale medier som den primære drivkraft i truslerne.
»Vi har en meget stor debat med en meget lille respekt på de sociale medier.«
