En helikopter spærrede lørdag middag det ene spor på den nordjyske motorvej E39 mellem frakørslerne Hjørring N og Uggerby i nordgående retning.

Ifølge Nordjyske var helikopteren ved at blive fragtet på en trailer, da den væltede af traileren. Nordjyllands Politi bekræfter hændelsen.

Ingen personer er kommet til skade, men det er endnu usikkert, hvor længe oprydningsarbejdet vil vare.

Foto: Rasmus Skaftved
Vis mere

Oprydningsarbejdet stod på et par timer og blev afsluttet ved 14-tiden.