Der er fuld knald på konkurrencen mellem landets burgerkæder, som med jævne mellemrum lancerer nye burgere og relancerer deres burgere i et forsøg på at lokke sultne kunder til. 

Og det er der en god grund til, forklarer Henrik Ørholst, B.T.s fastfoodanmelder, i det seneste afsnit af Spar Kassen. 

»Det er jo udtryk for forretningsmæssig tænkning. Det er produktudvikling, og jeg ville være bekymret, hvis burgerkæderne ikke gjorde det. Så kan man diskutere, om det er godt nok, det de kommer med,« siger Henrik Ørholst:

»Men jeg synes, at relanceringen af whopperen for eksempel endte som rigtig god branding for Burger King. Og McDonald's brug af de her stjernekokke - det er god branding. At jeg så ikke altid synes, de smager alt for godt, det er så en anden sag.«

Helt generelt mener Henrik Ørholst, at de mange udspil fra kæderne er positivt.

»Det er fint. Jeg kan godt lide, når der kommer nye ting.«

»Men der var jo et eksempel for nylig, hvor det ikke gik helt så godt. Så havde McDonald's den her pebersauceburger, som der var mange, der ikke kunne lide. Og så måtte de ændre den. Og der er det selvfølgelig ikke så godt.«

Hør også, hvordan Henrik Ørholst ofte sparer penge, når han spiser burger og anden fastfood - og hvordan den helt perfekte pomfrit skal se ud.

Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.