Det netop offentliggjorte regnskab for PostNord i Danmark viser atter blodrøde tal. Virksomheden kom ud af andet kvartal med et kæmpe minus på 900 mio. svenske kr. Det skyldes primært gennemførslen af en stor spareplan - men også at især svenskerne sender færre breve.

Den dansksvenske postvirksomhed er ellers kommet ud af det seneste kvartal med en forbedret omsætning: En stigning på 17 pct. i mængden af pakkepost, mens brevposten faldt med syv pct., men det hjælper ikke meget på bundlinjen.

I maj afgjorde EU-Kommissionen, at Danmark gerne må støtte PostNord med et milliardbeløb som skal gøre det muligt at fyre tusinder af tjenestemandsansatte postfolk, der koster selskabet dyrt.

PostNords samlede redningsplan, der løber fra 2017-19, indebærer afskedigelser af 3.500-4.000 fuldtidsansatte, herunder 500 i administrationen. Og det vil i sig selv være utroligt dyrt, fordi mange af de, der må afskediges, er tjenstemænd. De har ret til tre års fuld løn efter en fyring - en aftale, der også virker som et levn fra en fjern fortid.

Dansk Erhverv opfordrer politikerne til at drøfte en privatisering af det kriseramte selskab.

»Det kan ikke gøres med et knips, men det er på høje tid, at vi seriøst begynder med at diskutere, hvornår og hvordan PostNord skal privatiseres,« siger Jakob Tietge, fagchef for forretningsservice i Dansk Erhverv.

Det er oplagt, at det ikke kan blive ved med at gå. At folk sender langt færre breve, og at det offentlige har digitaliseret deres post, er noget, man for længst burde have kunnet forudse. Til gengæld sendes der langt flere pakker, fordi folk handler på nettet, hvilket også var muligt at forudse, men selskabet har ikke været gode nok til at erobre de markedsandele.

Det er simpelthen et spørgsmål om, at få flyttet postkæmpen ind i dette århundrede, hvor aktivtiteten primært foregår på nettet, og at holde op med at smide gode penge efter dårlige. I det lys virker en privatisering som en udmærket ide.