En fisker i Mern på Sydsjælland fangede søndag med de bare næver en stor klumpfisk under en jagt på Præstø Fjord.

Fisken vejer 23 kilo og er en halv meter lang. Det fortæller Sjællandske Mediers hjemmeside.

- Det er ikke hver dag, at en sådan krabat optræder i de danske farvande, fortæller Kenneth Poulsen, som fangede fisken.

Fisken er nu blevet frosset ned og venter på, at den bliver afhentet af Zoologiske Museum

Læs også: Tre nye klumpfisk til Nordsømuseet

De største klumpfisk kan bliver op til tre meter lange og veje i nærheden at to tons. Dermed er en klumpfisk den tungeste benfisk i verden, skriver sn.dk.

- Det er sket nogle gange, at klumpfisk er trukket mod nord i sommerperioden, hvor vandtemperaturen er høj. Når det bliver efterår og vinter falder vandtemperaturen og fiskene bliver fanget af det kolde vand, siger biolog på Nordsøen Oceanarium Henrik Flintegård til hjemmesiden.