Kost-pyramiden skal sendes på pension, mener svensk ekspert.
Spis mest fra bunden. Spis noget fra midten. Spis mindst fra toppen.
Med disse simple råd har kostpyramiden gennem de seneste 35 år lært danskerne at elske masser af pasta, ris og kartofler. Og at frygte fedt og holde igen med æg, fisk og kød.
Men de 'gode' råd har kostet ekstra kilo på de danske sideben, mener den svenske professor Martin Ingvar, der nu udkommer med bogen 'Hjernen styrer vægten'.- Fedtfobien kombineret med, at man har sagt, at folk kan spise alle de kulhydrater, de vil, betyder, at man har fået skabt en ubalance i vores kost. Fordi den mad, vi spiser, gør os sultne i stedet for mætte, siger han.
Ny forskning viser, at en kost rig på korte kulhydrater forbindes med risiko for kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og overvægt. Alligevel står myndighedernes gamle anbefalinger ved magt: Spis mindre fedt, og sørg for, at 55-60 pct. af kalorieindtaget kommer fra kulhydrater.
Imens flytter nålen på danskernes badevægt sig støt og roligt opad.
Nye tal fra Rockwool Fonden afslører, at hver syvende dansker i dag er overvægtig. Den tendens er vi ikke alene om. I en periode hvor amerikanernes kalorieindtag faldt med fire pct. og mængden af spist fedt faldt med 11 pct., steg andelen af overvægtige amerikanere med 30 pct.
- Det, som amerikanerne har kaldt det 'det amerikanske paradoks', har nu spredt sig til resten af den vestlige verden. Det er ikke indlysende, at vi ikke taber os, når vi spiser færre kalorier. Inaktivitet kan være en del af forklaringen. En vigtig årsag er, at udbuddet af mad har ændret sig i retning af flere korte kulhydrater og stadig mindre fedt, siger Martin Ingvar.
Baglæns ind i fremtiden
- Det internationale etablissement hælder nu til, at principperne bag det Glukæmiske Indeks er garant for en god kost. Men de almindelige kostråd er ikke fulgt med denne bevægelse. Det virker som om, myndighederne bakker modvilligt ind i fremtiden. Myndighederne anvender ikke den viden, som findes. Det er vigtigt at kritisere, skriver han i bogen.
- Det er især de fattigste og de uuddannede, som er gået meget op i vægt. Det er dem, myndighederne skal hjælpe.
I følge professor Ingvar burde de offentlige kostråd lyde:
- Spis, så du er mæt de næste fire timer. Spis dig mæt, så du kan gå forbi en kiosk uden at gå amok i chokolade.
