Hvis man er blevet vaccineret mod romantik og charme, kan man måske undgå at forelske sig i Cabourg. Alle andre vil blive bløde i knæene over denne normanniske perle af en by. For mit vedkommende var det intens kærlighed ved første blik. Og da jeg efter tre vidunderlige ferieuger skulle skilles fra min nye kærlighed, ville jeg ikke.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»Kan vi ikke bare blive her?« tiggede jeg familien. »Vi kan leje et hus og leve af landets fedme.«Men se om de ville - de mangler eventyrlyst.
Det havde ellers været en god ferie for alle parter, store som små. Normandiets kyst er et fremragende feriested for børnefamilier. Klimaet er behageligt - som en virkelig god dansk sommer, tempoet er roligt, uden at være begivenhedsløst, og de små og store byer langs kysten, udstråler med de smukke bindingsværkshuse og grønne omgivelser en næsten dansk hygge. Her er aktiviteter for alle aldre - fra paragliding til karruseller og fra markeder til D-Dags strande.
Skøn strandpromenade
Vi boede i Port Guillaume, en køn feriebebyggelse med lystbådehavn i udkanten af byen Dives sur Mer. Fra vores altan havde vi udsigt over floden Dives og vejen til Cabourg.
De smukke byer ligger som perler på en snor langs kysten, og vi kunne gå til Cabourg på ca. et kvarter. Men som regel tog det meget længere tid. For vejen gik over floden og ad den smukkeste, bilfri strandpromenade. Jeg kunne have tilbragt hele mine ferie på den promenade. På den ene side strækker havet sig uendeligt i det bløde lys og på den anden ligger huse, nye og gamle, smukke og mindre smukke, men alle interessante.
Her kunne vi uden frygt slippe småbarnet løs. At slentre af sted der med udsigt over havet, brise i håret og solflimmer i øjnene, mens jeg holdt den lille tumler i hånden, er nok det tætteste, jeg har været på evigheden. Det føltes, som om jeg havde al tid i hele verden og så lige et par timer til.
Civiliseret strandliv
Stranden er flad, blød og børnevenlig. Ved lavvande trækker vandet sig langt tilbage og efterlader små hyggelige bassiner, der er glimrende egnet til at soppe i. »Bad, baaaaaaad!« råbte den lille, hver gang hun stak hovedet ind i hullerne i balustraden og fik øje på havet under sig.
Og på disse kanter er strandlivet civiliseret. Ikke noget med at ligge og svede i fremmede menneskers armhuler og vride sig ud af bikinien under et for lille håndklæde. Næh, her er omklædningskabiner, toiletter, liggestole og parasoller, plus børneklubber og en restaurant, som alt sammen til behagelig benyttelse mod betaling i »sæsonen«, der starter ca. 1.juli.
Inden sæsonen går i gang, har man til gengæld god plads på både strand og promenade, hvor pensionister lufter pudler, og skolebørn af og til tager sig en strandudflugt.
Hvis vi halvvejs ned ad promenaden trængte til lidt afveksling fra evigheden, kunne vi tage os et slag minigolf. Banen, der har ligget her siden 1952, er ualmindelig yndig og velholdt, komplet med Eiffeltårn i miniature.
Blomsterkysten
På strandpromenaden ligger også Cabourgs imponerende Grand Hotel og casino. Her kan man drikke rævedyr, god kaffe og billig, god cider med udsigt over havet og føle sig en lillesmule jetsetagtig.
Jeg foretrak nu den lidt mere falmede charme på L'Argentine. Drej ned ad gaden langs casinoet, skrå over plænen og sæt dig på det lille hotels terrasse. Den har lige den rigtige grad af malerisk forfald og når man sidder og nyder en kop kaffe eller te, føler man sig hensat til en Agatha Christie-krimi.
Således styrket kan man gå på opdagelse i Cabourg. Byen har i år 150 års fødselsdag, og den blev bygget, da Cote Fleurie - Blomsterkysten, blev fashionabel og populær blandt de rige, kendte og store og små kronede hoveder i Europa.
Man kan gå sig en tur ned af de fine, stille villaveje og nyde synet af alle de smukke huse. Her er ikke sparet på noget: bindingsværk, tårne, bemalede kakler, træudskæringer, balkoner, udhuggede stenfigurer. En totalt overlæsset stil, der alligevel tilsammen giver et utroligt charmerende indtryk.
Eller man kan shoppe sig igennem hovedgaden, der byder på ganske mange tøjbutikker, endnu flere slagtere, bagere og delikatesseforretninger, ting og dimser, antikviteter, gammel bras, nyt bras, samt rigeligt med cafeer og restauranter, hvor man kan samle nye kræfter. Om sommeren er her marked hver weekend. Det strækker sig over adskillige gader, og man kan bare følge strømmen af målrettede ældre, franske damer bevæbnet med ternet indkøbstaske på hjul.
Selv bliver jeg nok også en ældre dame, før jeg får overtalt familien til at flytte permanent til Cabourg og leve af æbletærte og landets fedme. Indtil da må jeg nøjes med at længes tilbage til strandpromenaden, hvor tiden står stille - på den fede måde.
