Rektorerne er uenige om, hvorvidt unge fremover skal leve op til et karakterkrav for at gå på gymnasiet – men fortalerne vil højere op end det karakterniveau, regeringen ønsker, viser en rundspørge.
Mens regeringen fortsat arbejder på sit ventede udspil til en gymnasiereform, tager den spegede diskussion om et kommende karakterkrav i gymnasiet nu en ny drejning. For regeringens ønske om at indføre et adgangskrav på karakteren 02 i dansk og matematik falder ikke i god jord hos rektorerne for gymnasierne. Det skriver Berlingske.
Karakteren 02 er simpelthen for lidt, mener mange rektorer, som har deltaget i en rundspørge, som Berlingske Research har gennemført. Rundspørgen rummer svar fra 55 ud af 144 adspurgte gymnasier.
Rektorerne er delt i spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for et adgangskrav til gymnasiet ud over de uddannelsesparathedsvurderinger, som man i dag anvender i folkeskolen. Lidt over halvdelen af rektorerne i rundspørgen går ind for at stille adgangskrav, mens lidt under halvdelen er imod.
Blandt de rektorer, der ønsker et adgangskrav, er der dog langt fra opbakning til at fastsætte det på karakteren 02. Det er for lavt, mener knap tre ud af fire rektorer, der til gengæld er splittede med hensyn til, om kravet så skal hedde 4 eller 7 – eller måske noget derimellem.
Anders Kloppenborg, der er rektor for Birkerød Gymnasium, er fortaler for at sætte karakterkravet til 7.
»Det giver ingen mening at operere med adgangskrav på 02 og 4. Det er det samme som at devaluere gymnasieuddannelsen. 4 gives for den jævne præstation, hvor man i mindre grad opfylder fagets mål og har adskillige væsentlige mangler. Hvordan kan man blive taget seriøst som et bogligt og studieforberedende uddannelsessted, hvis de elever, man slipper ind, behersker fagene så dårligt?« siger Anders Kloppenborg.
Gymnasieskolernes Rektorforening støtter imidlertid regeringen i, at adgangskravet til gymnasiet skal ligge på 02, hvis man overhovedet skal have det.
»Vi er som udgangspunkt ikke fortalere for et karakterkrav. Det fungerer fint, at de unge ligesom i dag får en samlet uddannelsesparathedsvurdering, som indeholder en beskrivelse af både deres faglige, personlige og sociale kompetencer,« siger Jakob Thulesen Dahl, der er rektor på Silkeborg Gymnasium og næstformand for rektorforeningen.
I hans optik skal gymnasiet ikke have et højere karakterkrav end erhvervsskolerne:
»Hvis man har et karakterkrav på 02 til erhvervsskolerne, skal man selvfølgelig også have et karakterkrav på 02 til gymnasierne. Det er uheldigt at kræve 4 til gymnasierne, for så er man jo med til at understøtte, at der er noget, der er finere og sværere at komme ind på end andet. Det er helt tudetosset, hvis man gerne vil have, at de dygtige unge skal vælge en erhvervsuddannelse«.
Regeringen er stadig ikke færdig med det udspil til en gymnasiereform, der skal fremlægges og forhandles i forligskredsen dette efterår. Ifølge Berlingskes oplysninger er der nogle elementer i udspillet, der skal diskuteres helt på plads internt i regeringen og i regeringspartiernes folketingsgrupper, inden det kan præsenteres.
I sin tale ved Folketingets åbning løftede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sløret for noget af indholdet: Der skal være færre studieretninger, flere skal have matematik på B-niveau, og eleverne skal have mere undervisning og mindre læseferie. Et kommende karakterkrav blev ikke nævnt med et ord – og måske forståeligt nok, for det tegner til at blive et af de helt betændte spørgsmål i de kommende forhandlinger.
Den borgerlige blok står samlet om at kræve et karakterkrav på 4, selv om enkelte partier dog hellere ville højere op, fortæller Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen (V).
»Det har vi kunnet skabe enighed om, og det må være et realistisk niveau at lægge. Dels skal vi sende et signal til unge mennesker om, at det er vigtigt at passe sin skole, og dels skal vi kun optage dem, der har forudsætningerne til gymnasiet,« siger Venstre-ordføreren, der glæder sig over den udbredte opbakning fra rektorerne til et højere karakterkrav end 02.
Samme melding kommer fra den konservatives Lene Espersen (K), der understreger, at karakterkravdiskussionen er så afgørende, at de borgerlige er klar til at bryde gymnasieforliget, hvis ikke regeringen bevæger sig.
»Holder regeringen fast i karakteren 02, så forbeholder vi os ret til, at blå blok efter et valg må sørge for at indføre et karakterkrav, der gør gymnasierne mere boglige,« siger hun og er ikke overrasket over, at knap halvdelen af rektorerne i rundspørgen slet ikke ønsker et adgangskrav.
»Et karakterkrav vil jo betyde, at de mister kunder i butikken, så jeg kan såmænd godt forstå, at nogle rektorer gerne vil bevare deres egne gymnasier med fuldt optag. Men vi må som politikere tage det samfundsmæssige ansvar og sikre, at dem, der vælger gymnasiet, også får en videregående uddannelse,« siger hun.
Den socialdemokratiske undervisningsminister, Christine Antorini (S), ønsker ikke at kommentere rundspørgen og adgangskravdiskussionen, før regeringen har præsenteret sit udspil, men i august fastslog ministeren i et interview med Berlingske, at udgangspunktet er klokkeklart: Karakterkravet skal være 02, så det ligger på samme niveau som det, der stilles på erhvervsuddannelserne.
»Nu synes jeg, at vi skal tage snakken med de borgerlige. De er tydelige i deres krav, og vi har været tydelige i vores krav, og det kommer der sikkert en masse polemik om. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis alt kommer til at handle om 02 eller 4. Det interessante er, hvordan vi får et generelt fagligt løft i de gymnasiale uddannelser,« sagde Christine Antorini dengang.
Det var søndag ikke muligt at få en kommentar fra regeringspartiernes ordførere på området.
Berlingskes rundspørge viser desuden, at der blandt rektorerne er markant opbakning til at reducere det høje antal studieretninger, der tilbydes i det almene gymnasium – på landsplan er der i dag 209 forskellige af slagsen. En øvelse, som statsministeren talte om i sin åbningstale, og som ligeledes står højt på flere partiers ønskeseddel.
69 procent af de rektorer, der har deltaget i rundspørgen, erklærer sig enige eller overvejende enige.
