Pernille Vermund og Peter Seier Christensen er stifterne bag et nyt parti, der værdipolitisk er tæt på DF og økonomisk tæt på LA. Partiet kan betyde, at flere vender de Konservative ryggen.
Projektets arbejdstitel fortæller det meste: »Vi Konservative«.
Det bliver næppe det endelige navn på partiet, der i disse dage ser dagens lys, men folkene bag kalder sig »ærkekonservative uden at føle os hjemme i Det Konservative Folkeparti«. Derfor springer den højt profilerede konservative folketingskandidat Pernille Vermund og Peter Seier Christensen ud som partistiftere. Ja, sidstnævnte er bror til Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen, der har støttet Liberal Alliance siden partiets begyndelse.
»Jeg ser ikke et parti, der repræsenterer det, som jeg og mange andre ønsker for vores samfund i sag. Når man føler sig partiløs og hører om mange andre, der har det på samme måde, så må man tage initiativ til, at de får en stemme. Så det begynder lidt græsrodsagtigt, men det giver ikke mening blot at være græsrødder. Det afgørende, at de mennesker bliver hørt, og det bliver man først for alvor, når man er i Folketinget,« siger Pernille Vermund.
Hun stillede op til folketingsvalget for de Konservative forud for valget i juni, men blev ikke valgt ind.
Det Konservative Folkeparti fik ved den lejlighed med 3,4 procent af stemmerne i det dårligste valg i partiets 100-årige historie. Efter valget udtalte partiformand Søren Pape Poulsen (K) blandt andet:
»Det er jeg selvfølgelig træt af. Jeg havde gerne set, vi havde knækket kurven. Men jeg ser nogle muligheder.«
Men det gør Pernille Vermund ikke, og tidligere på måneden meldte hun sig ud af partiet. Hun nåede at sidde to år som folkevalgt for de Konservative i Helsingør Byråd.
Det ny parti vil, lidt forenklet fortalt, basere sig på en liberal økonomisk politik, hvor der er skævet til Liberal Alliance, og en værdipolitik, der bedst kan sammenlignes med Dansk Folkeparti.
»Vores økonomiske politik handler om, at alle vi, der kan klare os selv, kommer til at gøre det. At det offentlige ikke skal tage ansvar for mere end højest nødvendigt, for langt de fleste opgaver løser vi bedst selv. Så økonomisk ligger vi langt hen ad vejen op ad LA. Værdipolitisk ligger vi tæt på DF. Vi er ikke for lukkede grænser, men vi er for en restriktiv indvandringspolitik. Og så skal vi hjælpe samfundets allersvageste. Jeg vil tro, mange konservative vil kunne følge os,« siger Pernille Vermund.
Flere skal ifølge partiet væk fra offentlig forsørgelse. Partiet mener samtidig, at EU alene skal være et handelsmæssigt samarbejde uden overstatslige aftaler. På flygtninge- og indvandrerområdet skal der åbnes for FN-kvoteflygtninge, mens krigsflygtninge skal hjælpes i nærområderne. Indvandrere skal sorteres efter kompetencer og nationalitet.
»Vestlig indvandring er et plus for dansk økonomi. Der er omvendt nogle ikke-vestlige lande, der skaber udfordringer. Men kommer der en ingeniør fra Somalia, og en virksomhed mangler lige netop ham, så bør man have det med i overvejelserne. Vi skal bare holde fast i, at for hver somalier eksempelvis vil vi kunne have fire-fem nordmænd eller canadiere. Det bør man holde regnskab med,« siger Pernille Vermund.
Medstifter Peter Seier Christensen er godt klar over, at familierelationen til Lars Seier Christensen springer i øjnene.
Spørgsmål: Er I blevet uvenner?
»Overhovedet ikke.«
Spørgsmål: Hvorfor kan du ikke bare bakke op om din brors projekt i Liberal Alliance?
»Nej, for jeg mener jo ikke, at LA indeholder alle de elementer, vi gerne vil have. Min bror og jeg er enige langt hen ad vejen, men ikke fuldstændigt. Hans fokus ligger meget på det økonomiske, og mit ligger meget på det værdipolitiske. Det der ligger mig mest på sinde er respekt for traditioner, respekt for hårdt arbejde og værdien af socialt ansvar.«
Spørgsmål: Har du lige så mange penge til projektet som din bror?
»Det har jeg beklageligvist ikke, nej. Jeg er almindelig lønmodtager.«
Peter Seier Christensen gjorde sig i sommer bemærket ved at være taler ved en Pegida-demonstration i Malmø. Pegida har i Danmark været kendt som en højreorienteret protestbevægelse med udspring i en tysk islamkritisk organisation. I Danmark lukkede Pegida tidligere i år og er blevet videreført under navnet »For Frihed«.
Spørgsmål: Er du en del af den organisation?
»Nej, det er jeg ikke. Men der er ikke mange, der tør stille sig op og tale imod den politiske korrekthed, der hersker i Sverige, og kritisere den indvandringspolitik, der foregår i landet.«
Spørgsmål: Opfatter du dig selv som indvandrerkritisk?
»Jeg mener, vi skal være åbne over for omverdenen. Selvfølgelig skal vi have indvandrere, men vi kan bare ikke tage store mængder, som vi ved erfaringsmæssigt vil give os problemer,« siger Peter Seier Christensen.
Lige nu forestår, påpeger stifterne, et stort arbejde med at opbygge en organisation, finde det rette navn og indsamle de omkring 20.000 nødvendige underskrifter for at blive opstillingsberettiget til Folketinget.
Og de har helt ret i, at det er op ad bakke at etablere nye partier, påpeger valgforskere. For slet ikke at tale om at komme i Folketinget.
»Det er enormt svært at etablere sig som nyt parti. Vi har set, at det er lykkedes for både Alternativet og Liberal Alliance, men det kræver noget særligt at etablere et hul på den borgerlige akse, hvor man som nyt parti kan placere sig. Liberal Alliance har virkelig vundet ejerskabet over den økonomiske dagsorden om lavere skat og en mere effektiv offentlig sektor,« siger valgforsker Kasper Møller Hansen, som er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
Der er dog næppe tvivl om, at det nye projekt på i sidste ende vil kunne gøre mest skade på de Konservative i den borgerlige lejr, mener Kasper Møller Hansen.
»Der hersker visse steder en vis frustration over situationen hos de Konservative. To konservative, der stifter et nyt parti, kan være mere vand på den mølle, der kan få flere til at forlade partiet. Der er en risiko for, at man må deles om stemmerne med endnu flere aktører,« siger han.
En opfattelse, der deles af valgforsker Rune Stubager, professor ved Aarhus Universitet.
»Der har den seneste tid været en del grøde i det nationalkonservative segment. Det fylder en del i den offentlige debat, men spørgsmålet bliver, hvor stor genklangen er i vælgerbefolkningen,« siger han.
Hos Dansk Folkeparti ser gruppeformand Peter Skaarup (DF) foreløbig frem til nye udfordringer med sindsro.
»Jeg ser det jo først og fremmest som en anerkendelse af vores politik, hvis andre vil læne sig op ad den. Ellers vil jeg bare ønske held og lykke,« siger han.
I Det Konservative Folkeparti har man ikke ønsket at kommentere det nye partipolitiske tiltag på nuværende tidspunkt.
