Undersøgelser viser, at et stort flertal af danskerne er imod, at den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs køber sig ind i det danske enegiselskab DONG Energy. Samtidig står et flertal af Folketingets politikere - med finansminister Bjarne Corydon i spidsen - fast på aftalen med storbanken.

bt.dk giver dig her overblikket over de vigtigste argumenter for og imod DONGs handel med Goldman Sachs.

Penge i kassen

Fejlslagne investeringer i energiprojekter har efterladt et gabende stort hul i DONGs pengekasse. Det var tydeligt, da regnskabet for 2012 blev fremlagt. Et underskud på fire milliarder kroner viste med al tydelighed, at en større kapitaltilførsel er nødvendig.

- Dong har brug for nogle penge for at kunne investere i grøn omstilling fremover, forklarer Mogens Rüdiger, professor ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ‘DONG og energien’.

De penge kan Goldman Sachs levere. Aftalen med den amerikanske storbank betyder nemlig, at de skyder otte milliarder kroner i det danske energiselskab mod en ejerandel på 19 procent.

Pengene kommer både fra Goldman Sachs' investorer, men også partnere i den amerikanske bank investerer i DONG.

Hjælp til børsnotering

I 2004 indgik den daværende VK-regering en bred politisk aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og De Radikale om, at DONG skal børsnoteres. Efter planen skal det ske i 2018, og i den forbindelse kan det vise sig særdeles nyttigt, at have Goldman Sachs som medejere af DONG.

- Goldman Sachs har ikke bare masser af penge, de har også en finansiel ekspertise, som DONG kan gøre brug af i forbindelse med børsnoteringen, siger professor Mogens Rüdiger.

Bankens mangeårige erfaring med børsnotering af selskaber kan være med til at sikre, at DONGs debut på børsen bliver en succes.

Forstår at tjene penge

- DONG har investeret i nogle store energiprojekter de sidste fem-seks år. Mange af dem er gået fint, men der er også nogle af dem, der ikke er gået så godt, forklarer Mogens Rüdiger.

Fejlinvesteringerne har fået Rigsrevisionen til at kritisere Finansministeriet for ikke at være engagerede nok i deres ejerskab af energiselskabet. Goldman Sahcs forventes at være anderledes progressive i deres ejerskab, og det er til DONGs fordel.

Selvom den amerikanske storbank fik et blakket ry efter finanskrisen, er der ingen tvivl om, at de forstår at skabe succeser og få penge i kassen, og det er netop det, DONG så hårdt har brug for.

Samtidig kan Goldman Sachs gennem deres brede, internationale netværk hjælpe med at tiltrække medinvestorer til DONGs havvindmølleprojekter.

Finanskrisen store skurk

De seneste års finansielle krise har efterladt Goldman Sahcs med et noget blakket ry. Blandt andet er storbanken blevet kritiseret for at sælge boligmarkedsobligationer til deres kunder, samtidig med at de spekulerede i et sammenbrud på det amerikanske boligmarked.

Det bryder mange danskere sig ikke om. Det er tydeligt i de næsten 11.000 kommentarer til underskriftsindsamlingen 'Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs'.

- Mange af argumenterne imod handlen går på, at Goldman Sachs er en skurk, fordi de på nogle områder har spillet en uheldig rolle i finanskrisen og lavet nogle ting, der har været på kanten, siger Mogens Rüdiger.

Kan score kassen

Regeringen kæmper en indædt kamp mod selskaber, der fører gevinster fra investeringer i Danmark til selskaber i skattely, men det er netop denne type selskabskonstruktion Goldman Sachs benytter sig af i forbindelse med investeringen i DONG Energy.

- Der er mange, der reagerer på, at en udenlandsk investor kan score kassen på et dansk energiselskab, forklarer professor Mogens Rüdiger fra Aalborg Universitet.

Investeringen i DONG sker gennem en række fonde, der har hjemme i kendte skattely som Delaware, Cayman Islands og Luxembourg. Hvem de konkrete investorer bag fondene er vides ikke, og det er også et af argumenterne imod handlen.

Vetoret over ledelsen

- Goldman Sachs og til dels også Pension Danmark har fået stor indflydelse på ledelsen af DONG og vigtige investeringer, der foretages i energiselskabet, forklarer Mogens Rüdiger om et af argumenterne imod Goldman Sachs investering i DONG.

Det er nemlig sådan, at Goldman Sachs som en del af aftalen har fået vetoret over en stor del af de beslutninger, der træffes i DONGs bestyrelse. Det betyder, at Goldman Sahcs har et stort ord at skulle have sagt, hvis der skal skiftes ud på central ledelsesposter, vedtages nye strategier eller laves store investeringer.

Dermed vil den danske stats indflydelse i selskabet blive indskrænket på trods af, at den stadig har aktiemajoriteten.