De fem højt profilerede eksportambassadører får nu en fyreseddel af den nye regering, der tidligere bakkede op om ideen. Et selvmål af Thorning og co., mener en ærgerlig Ritt Bjerregaard.

Mindre end et halvt år efter, at den borgerlige regering udnævnte det socialdemokratiske koryfæ og tidligere overborgmester i København Ritt Bjerregaard til eksportambassadør i Kina, fyrer den nye regering hende. Også de fire øvrige eksportambassadører – Uffe Ellemann-Jensen, Henning Dyremose, Anne Birgitte Lundholt og Mariann Fischer Boel – får stukket en fyreseddel i hånden.

ER DET EN GOD IDÉ AT FYRE DE FEM EKSPORTAMBASSADØRER? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN.

LÆS OGSÅ:
Regeringen mener ikke, at konstruktionen med eksportambassadørerne er effektiv, hvad angår at øge eksporten til de såkaldte BRIK-lande: Brasilien, Rusland, Indien og Kina. - Der er intet i vejen med de fem mennesker, der har været eksportambassadører. Men selve konstruktionen har ikke været godt nok tænkt igennem i forhold til at åbne døre i blandt andet Kina. Det, der åbner døre i Kina, er altså en minister, så dér sætter vi lige trumf på, siger handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF), der ellers tidligere har bakket op om ideen med eksportambassadørerne. LÆS OGSÅ:  Ritt Bjerregaard er da også skuffet over, at hun ikke længere skal stå for at styrke dansk eksport til Kina. Det er et selvmål at fjerne eksportambassadørerne, mener hun: - Det betyder, at den ekstra indsats, som den tidligere regering lagde op til, forsvinder. Jeg er bestemt ærgerlig, fordi jeg synes, at vi alle fem har været vældigt energiske og hjulpet danske virksomheder ude på markederne. Ritt Bjerregaard var i lighed med de fire øvrige ansat på en toårig kontrakt til en årsløn på cirka en million kroner. Kontrakterne giver mulighed for at opsige ambassadørerne med tre måneders varsel, hvilket regeringen nu benytter sig af. I alt sparer statskassen 18 millioner kroner ved at fyre de fem. Direktør i Dansk Industri Thomas Bustrup er overrasket over, at eksportambassadørerne nu er fortid. - De har været ansat så kort tid, at det endnu er for tidligt at vurdere, om de har styrket dansk eksport, siger han.

Er det en god idé at fyre de fem eksportambassadører?

Deltag i debatten under artiklen. De bedste indlæg bliver bragt i B.T. torsdag.