Forbuddet mod gudsbespottelse viser, at vi er et civiliseret samfund, som respekterer hinandens religion, mener biskop Kjeld Holm. Han er tilfreds med, at blasfemiparagraffen bevares.

Det er symbolpolitik, hvad enten man vil afskaffe eller bevare blasfemiparagraffen.

Det mener Kjeld Holm, der er biskop over Aarhus Stift. Han påpeger dog at symbolikken ikke er uden betydning, og at politikerne skal holde sig for øje, hvordan vi ønsker, at vores samfund skal fremstå.

Biskoppens indspark følger regeringens udmelding om, at den ikke har tænkt sig at rette i Straffelovens paragraf 140 om blasfemi. Regeringens beslutning er truffet torsdag, efter Straffelovrådet i en betænkning har konkluderet, at blasfemiparagraffen ikke forhindrer kritik af religion.

Kjeld Holm roser regeringens standpunkt.

»Jeg synes, at regeringens holdning er fornuftig og pragmatisk, for blasfemiparagraffen har jo ikke været taget i anvendelse i mange år,« siger biskoppen.

Han er tilhænger af den 150 år gamle paragraf, fordi den fortæller, at vi lever i et anstændigt samfund med plads til mangfoldighed.

»Paragraffen udtrykker et samfunds respekt for, at der er nogle mennesker, for hvem det hellige er helligt, og som vi skal tage hensyn til, fordi de vil føle sig krænket, hvis deres hellighed bliver krænket. Det karakteriserer et civiliseret samfund,« siger Kjeld Holm.

Biskoppen ryster på hovedet, når nogle politikere og debattører slår på tromme for, at paragraffen skal afskaffes, fordi den begrænser vores ytringsfrihed.

»Det er noget pladder. Loven har ikke været brugt længe, til trods for, at der i dag kritiseres både kristendom, islam og andre religioner mange forskellige steder,« siger Kjeld Holm.