Hvad er prisen på en statsministerpost?

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Et svar kunne være 250.000 kroner om året. Det er i hvert fald et beløb i den størrelsesorden som Stephen Kinnock, Helle Thorning-Schmidts mand, vælger at indbetale i skat til den danske stat pr. år.

Reaktionen kommer en uge efter at B.T. afslørede at Kinnock ikke betaler skat i Danmark, og at der er endog meget tvivl om han har overholdt lovgivningen. Mange eksperter sagde nej, færre sagde ja.

I en uge har den socialdemokratiske statsministerkandidat nægtet at der var et problem, men i går kryb hun til korset og meddelte, at hendes mand nu vil bidrage til den danske velfærd på normal vis.
Hvorfor skulle der gå en uge, og hvorfor skete det i går? En god forklaring er at Helle Thorning i går fandt ud af, at sagen blev en større og større belastning for hendes og S-SFs drømme om at overtage regeringsmagten.

I løbet af dagen i går fik B.T. bekræftet, at Stephen Kinnock havde holdt fire møder i Danmark i 2009 og 2010, selv om Hele Thorning Schmidt d. 22. Juni over for B.T. havde nægtet at hendes mand havde været på forretningsrejse i Danmark. Ifølge en skatteprofessor er Kinnocks handlemåde på kanten af reglerne, og det er alvorligt for en politiker at svare i strid med sandheden.

Skattelovgivningen en juridisk gråzone



Man kan undre sig over at Helle Thorning og det socialdemokratiske spin-kontor ikke hurtigere fik styr på sagen. Ja, den danske skattelovgivning er en juridisk gråzone, men der må ikke kunne blive stillet spørgsmålstegn ved en socialdemokratisk statsministerkandidats mands skatteforhold. Især ikke når Helle Thorning-Schmidt gang på gang prædiker, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs og at de velstillede skal betale mere i skat.

Måske har Helle Thorning-Schmidt skelet til hvordan det gik Lene Espersen, da hun dumstædigt i månedsvis holdt fast ved at hun ikke begik fejl, da hun undlod at tage til møde med Hillary Clinton. Det har kostet alvorligt i meningsmålingerne, og det ville Thorning ikke risikere. Det er derfor den kyniske tilgang til virkeligheden, der har sejret.

Mere end et reelt ønske om at bidrage til den danske velfærdsstat, fordi Thorning stadig mener hun og manden har retten på deres side. Men i jagten på statsministerposten, var det en klog beslutning.