De to forældre, der har stået bag vanrøgt, tæsk og ydmygelser af en børneflok på 10, var i dag i retten. Godt nok er de allerede dømt skyldige i uhyrlighederne i den såkaldte Brønderslev-sag, men nu skulle de otte nævninge ved retten i Hjørring have nok informationer til, at de kan give de to en passende straf.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Nogle af de mest væsentlige informationer, som nævningene nu skal tygge på, inden de på tirsdag skal vurdere om Harry skal have forvaringsstraf eller fængselsstraf, er mentalundersøgelsen på ham.



Heraf fremgår det, at han ikke var sindssyg, da overgrebene fandt sted. Lægerne der undersøgte Harry, fandt dog, at især han var svært afvigende. Ud fra samtaler har man kunne konstatere, at han i barndommen har været udsat for massiv mobning, og at han allerede i tidlig alder begyndte at udvikle et alkoholmisbrug.



- Han begyndte at tage øl med allerede i 3.-4-klasse. Han fik hurtigt et alkoholmisbrug og begyndte senere at tage kokain og amfetamin, sagde anklager Margrethe Sanning, da hun læste op fra rapporten.

LÆS HELE RETTENS DOM HERUNDER I PDF:


Hun oplyste samtidig, at han var vokset op i en kernefamilie, men at han i skolen blev udsat for massiv mobning.

Farens psykiske tilstand vurderes i dag som på grænsen til retarderet. Lægerne mener ikke, at han er i stand til at leve sig ind i andres følelser og behov, samt at han ikke er i stand til at føle skyld. 

Harry Antoft Larsen modtager ligesom Tina Jensen sin straf tirsdag aften.