Under et pressemøde i Malmø har politiet rettet skarp kritik af de medier, der har offentliggjort navnet på den sigtede serieskytte.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Den fotokonfrontation, som skulle være foregået under ekstremt kontrollerede forhold, er i høj grad forstyrret, når et vidne har set billedet af den mistænkte på forhånd. Det gør værdien af beviset meget lav, siger politikommissær Börje Sjöholm.

I Sverige har Expressen offentliggjort navn og billede på den 38-årige mand, der er sigtet for drabet på Trez West Persson i oktober 2009 og yderligere fem drabsforsøg frem til august 2010.

Herhjemme offentliggjorde Ekstra Bladet den mistænktes navn og billede tirsdag morgen, men fjernede det kort efter igen fra sin hjemmeside. Da retten besluttede at varetægtsfængsle den 38-årige i 14 dage, lagde avisen igen navn og billede på sin hjemmeside.

Det kan dog spolere en del af efterforskningen, mener kommissær Börje Sjöholm.

- En fotokonfrontation med et vidne må følge nogle meget præcise formkrav. Har de først set billede, så er det løb kørt. Så har det ikke noget værdi som bevis, siger Börje Sjögren.

Han fortæller desuden, at politiet har måttet "evakuere" flere pårørende til den 38-årige mand, der er blevet skræmt fra vid og sans af "massemedier".

- Det, de har været udsat for, tangerer husfredskrænkelse, siger Börje Sjögren, der opfordrer pressen til at lade den sigtedes pårørende være i fred.

- Jeg er oprørt over, hvad de har været udsat for. Det gør mig ilde tilpas at høre om, tilføjer han.

Ifølge avisen Expressen har politiets teknikere fastslået, at én af de to pistoler, som den sigtede har licens til, er blevet brugt ved nogle af skudepisoderne.

Det blev ønskede politiet dog hverken at offentligheden skulle have be- eller afkræftet under dagens retsmøde eller ved det efterfølgende pressemøde.

- Vi har ingen kommentarer til de tekniske spor, fastslog både Börje Sjögren og chefanklager Solveig Wollstad igen og igen.

En ting ønskede vil chefanklageren dog gerne slå fast:

- Mistanken er stærk, siger Solveig Wollstad.