Mandag skulle være dagen, hvor Jan i Retten i Sønderborg skulle kæmpe for at få sin lille søn Tobias med hjem. Og dagen hvor han endeligt skulle se Tobias efter to måneder. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Men lille Tobias var der ikke. I stedet stod der to politibetjente med en frygtelig besked.

- De sagde, at Tobias var død. Jan gik fuldstændig i stykker. Han var helt knust, siger moren til Jan og farmoren til lille Tobias, Jette, til bt.dk.

Banket ihjel

Lille Tobias var død. Kun 15 måneder gammel. Politiet fattede straks mistanke og anholdte hans 21-årige mor samt hendes 29-årige kæreste.

Ved et grundlovsforhør tirsdag blev de sigtet for dødsvold mod lille Tobias, og efter grundlovsforhøret blev parret fængslet. Ifølge obduktionsrapporten døde den 15 måneder gamle dreng af hjerneødemer og kraniebrud, som var forvoldt af slag på krop og hoved. 


- Vi kan slet ikke forstå, at det er sket. Vi havde ingen mistanke om, at noget så skrækkeligt kunne ske. Jeg kendte ikke ham den nye kæreste (den sigtede RW, red.), og jeg troede ikke, moren kunne gøre sådan noget, siger Jette.

Kæmpede om Tobias

Jan og hans ekskæreste (den nu sigtede MNT, red.) gik fra hinanden tidligere på året, og selvom de havde fælles forældremyndighed over Tobias, kunne de ikke få tingene til at fungere. Syv uger tidligere havde Jan således været i fogedretten for at forsøge at hente Tobias hjem til trygge rammer. Men her måtte Jan gå tomhændet hjem. Han fik ikke sin søn med hjem.

I mandags forsøgte han så igen - men der var det for sent. Lille Tobias var død. Kun 18 måneder gammel.

- Det er ganske forfærdeligt. Vi er alle samlet hos os for at støtte hinanden, siger Jette.

Jan skal have ro

- Følelserne kører rundt. Det ene øjeblik er jeg frygtelig ked af det. Det andet er jeg vred. Hvordan kan man gøre det mod sådan en lille dreng? Mod jordens dejligste dreng?, spørger Jette og bryder sammen i gråd.

Siden beskeden om lille Tobias’ død har hun - lige som de fleste andre i familien - ikke kunne lukke et øje.

- Vi er alle samlet hos os for at støtte og hjælpe hinanden, siger Jette.

- Jan er her hos os. Og lige nu hjælper vi ham så godt, vi kan. Vi har skærmet ham og besluttet, at han ikke skal tale med andre end os og de psykologer, vi har ringet efter.

- Det bliver ikke nemt at komme igennem. Men vi er en stor familie, der altid står sammen. Og det gør vi også nu. Selvom det er så frygteligt.