Lotus har »en ret god ide«, om hvem der skal erstatte Romain Grosjean, som skifter det nye Hass-mandskab. Det siger Lotus-holdets vicechef Federico Gastaldi ifølge Sky Sports, der mener, at det kan blive danske Kevin Magnussen.
Franske Renault er i gang med at købe Lotus-holdet tilbage, og det gør det ledige sæde endnu mere attraktivt..
Lige nu er det ene sæde hos Lotus afsat til Pastor Maldonado, mens det andet står ledigt. Ifølge Sky Sports har Ferraris testkører Jean-Eric Vergne og Lotus-reserven Jolyon Palmer længe været favoritter, men i løbet af de sidste par uger er Kevin Magnussen også blevet et varmt emne
Der er kun seks uger tilbage af sæsonen, og Lotus bekræfter, at det snart bliver offentliggjort, hvem der skal have pladsen.
»Tidens nådesløse gang betyder, at man altid bevæger sig tættere på noget i fremtiden, så ja, vi er tættere på at komme med en bekendtgørelse. Jeg vil sige, at noget sker snarere før end siden. Vi kommer ikke til at afsløre, hvem det er, før vi bekendtgør det, men vi har helt sikkert talt med kørere med god baggrund, og vi er ret sikre på, hvem vi gerne vil have i bilen.
Mens der stadig hersker usikkerhed om fremtiden for de to Red Bull-hold, er det kun Hass og Manor, som ikke har offentliggjort deres besætning for 2016.
Magnussen kan være i betragtning på begge holdene,selvom Hass forventes at sætte Grosjean sammen med Esteban Gutierrez fra Mexico.