Zlatan Ibrahimovic er en helt i Malmø-bydelen Rosengård og i Paris. Men modstanderne er ikke lige begejstrede for den aldrende angriber.

Således var den franske veteran-forsvarer Sebastien Squillaci alt andet end glad for mødet for det svenske muskelbundt, da han sammen med Bastia tabte 0-2 til Zlatan og PSG.

Svenskeren scorede begge mål og blev hyldet, men Squillaci, der tidligere spillede i Arsenal, var rasende. Han opsøgte Zlatan og fortalte ham i klare vendinger, hvad han mente om ham.

»Du er en lort og ingen stor fodboldspiller. Du må lære at vise respekt,« sagde 35-årige Squillaci til hans en yngre modstander i optrinnet, som blev fanget på video.

Dert er uklart præcist, hvad der udløste den verbale konfrontation, men de to spillere havde flere hårde dueller undervejs i opgøret.

Zlatan var alt andet end imponeret over Squillaci.

»Er der nogen, som kan få ham til at være stille. Respect, my ass,« lød Zlatans svar.

Efter sejren fører Paris Saint-Germain nu den franske turnering med fem point ned til de nærmeste forfølgere, Angers.