Ford Fiesta triller ind på en førsteplads i vores økonomitest, men med en særdeles tæt margin til Golf BlueMotion.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Allerede inden jeg kører ud af København med kurs mod Køge, er Fiesta Econetic favorit til at vippe Golf BlueMotion af tronen, som mest økonomiske bil vi har haft igennem testmøllen på turen rundt om Sjælland. Den er opgivet til 27 km/l mens Golfen har teoretiske 26,3 km/l på sit specifikationsark.

Men Ford tager et lille forbehold. Testbilen har kun kørt omkring 400 kilometer, så den er ikke kørt ordentligt til. Det kan påvirke forbruget negativt. Men situationen var den samme med Golf BlueMotion, der kun havde kørt 600 kilometer da vi fik den til test, så testpræmisserne er ens for begge økonomikrigere.

Ford Fiesta Econetic har en 1,6 liters turbodiesel på 90 hestekræfter. Samme motor som i en standard Ford Fiesta Diesel, men Econetic kører 3,2 km/l længere end standarddieselen. En besparelse der er hentet på letløbsdæk, højere gearing og en mild sænkning med deraffølgende bedre aerodynamik.

Udover besparelsen på brændstofforbruget har det gjort Fiesta en smule langsommere i optrækket og lidt mere kontant i affjedringen. En pris der står i rimeligt forhold til gevinsten på forbruget. Fiesta opleves frisk i trafikken, og jeg savner sjældent kræfter selvom bilen er lavet til at spare brændstof. Langt fra 21,8 til 27 km/l

Normalt deles turen Sjælland rundt op i otte etaper, men da Fiestaen af uransagelige årsager ingen kørecomputer har, er det tæt på umuligt at få resultater fra 40 kilometer korte deletaper. Så det bliver etaperesultaterne udregnet på gammeldags maner med optankning og lommeregner for hver cirka 100 kilometer, og derfor nøjes jeg med fire etaper.

Første etape går fra København til Rønnede via Rødvig. Den byder på både myldretidskørsel i hovedstaden, motorvejskørsel ved 110 km/t, noget landevej og 35 kilometer på små stevnske b-veje.

Efter 100 kilometer fylder jeg 5,2 liter diesel på. Resultatet er nedslående med 19.3 km/l, og Fiestaen ligner ikke længere en sikker ny etter på økonomilisten. Næste etape indledes med en hurtig omgang motorvej sydpå ved 130 km/t og derefter et langt stræk på en sydvestsjællandsk landevej. I Slagelse fylder jeg igen 5,1 liter diesel på, men denne gang siger triptælleren 110 kilometer, og så er forbruget forbedret til 21,6.

Menuen fortsætter med at stå på landevejskørsel, og i Svinninge er der igen røget 110 kilometer på triptælleren. Denne gang slår standeren fra ved 3,68 liter, og bilen har præsteret imponerende 29,9 km/l. Et resultat der viser, at Fiestaen stortrives ved 80 km/t på landevej, og rent faktisk kan præsterer over de lovede 27 km/l. Sidste etape har flere småveje, en tur omkring Roskilde centrum i myldretiden og dernæst motorvej tilbage til København. Efter 99 kilometer er vi tilbage og bilen sluger grådigt 5,3 liter diesel.

Resultatet er 18,7 km/l, og dermed er det samlede resultat klar. 419 kilometer på 18,23 liter diesel giver et gennemsnitsforbrug på 21,8 km/l. Dermed slår Fiesta Econetic Golf BlueMotion med 0,4 kilometer mere per liter diesel, og den er dermed vores nye nummer et.

Nu vil nogen påpege, at 21,8 km/l er umanerligt langt fra de på papiret 27 km/l, der står i Fords brochure. Men efter fem økonomitests Sjælland rundt er billedet det samme over hele linjen. Bilerne præsterer alle omkring 20 procent under det lovede, og det er ikke så mærkeligt endda.

For det første kører jeg dem ikke hysterisk økonomiforsigtigt. Men hvad vigtigere er, så er de officielle opgivelser udregnet på basis af en teoretisk testcyklus, som er tæt på umulig at opnå i den virkelige verden. Så tag tallet som et forholdstal mere end som den absolutte sandhed. Virkeligheden er anderledes end et laboratorium, og du kan stadigvæk regne med, at en bil der er opgivet til 25 km/l kørere 20 procent længere end en bil der kører 20 km/l