FDM langer ud efter afgiftsfritagelse

El-biler vil koste almindelige bilejere dyrt

Elbil

Afgiftsfritagelsen for elbiler vil koste ejeren af en almindelig bil mere end 10.000 kroner på længere sigt. Det vurderer FDM, der synes, forslaget er groteskt. (Foto: Niels Ahlmann Olesen) Se stort billede

Afgiftsfritagelsen for elbiler vil koste ejeren af en almindelig bil mere end 10.000 kroner på længere sigt. Det vurderer FDM, der synes, forslaget er groteskt.

Afgiftsfritagelsen for elbiler vil koste danskerne mange penge i forhøjede afgifter på benzin- og dieseldrevede biler og vil ikke stå mål med den miljøgevinst, som regeringen forventer. Det vurderer Thomas Møller Thomsen, der er direktør for de Forenede Danske Motorejere (FDM).

- Hvis man er jubeloptimist og siger, at efter nogle år vil 10 procent af de biler, der bliver solgt i Danmark, være elbiler. Så vil det betyde, at alle, der køber en almindelig bil, vil få en ekstraregning på 10.000 kroner, siger Thomas Møller Thomsen.

Han mener, at man skal sidestille bilteknologierne og fremme alle teknologier, der kan gavne miljøet.

- Vi har en situation, hvor der findes en masse hybridbiler, der er næsten ligeså gode for miljøet, som elbiler er. Derfor er det groteskt, at man skal betale 180 procent i afgift for hybridbiler, mens man ikke skal betale afgift for elbilen, siger Thomas Møller Thomsen.

Ifølge direktøren har elbiler en fremtid. Men teknologierne er slet ikke så modne, at de kan møde danskernes transportbehov. 80 procent af alt transport foregår i Danmark på vejene i biler. Her er elbilen ikke et realistisk alternativ endnu.

- Elbilerne er stadig for kommuner, som vil have en grøn profil og for eliten af pendlere, som har kort vej og en bybil. Det vil i dag være pendlerbil nummer to, vurderer Thomas Møller Thomsen.

Alle de danskere, som er afhængig af en bil, der kan køre længere, og som ikke bor lige op af en S-togs linje, vil blive ramt af det her og betale mere end de gjorde før, siger Thomas Møller Thomsen.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: