'Huset er rigtig tomt uden hende'. Sådan siger 17-årige Mia Wagner om tabet af hendes lille chihuahua-hund, der brutalt blev bidt ihjel af en stor hund.
Mia Wagner, der bor i Skovlunde, vest for København var søndag eftermiddag ude at lufte 'Sif', der er en lille hund af racen chihuahua. Klokken var halv fire om eftermiddagen og Mia var lige kommet hjem fra et håndboldstævne da hun besluttede, at det var tid til en gå-tur i byen.
Det blev sidste gang 6-årige 'Sif' var ude at blive luftet.
Mia har ikke gået ret langt med sin hund, da hun pludselig ser en stor hund, som hun beskriver som en slags 'væddeløbshund' muligvis af racen Greyhound. Først troede hun, at hunden bare ville hilse og snuse, men det gik hurtigt op for hende, at den store hund ikke havde venlige hensigter. Bare ikke hurtigt nok.
- Den tager min hund i nakken og flår den ud af selen. Jeg prøvede, at få fat i hende igen , men det kunne jeg ikke, siger Mia Wagner til bt.dk.
Den store hund løber væk med sit bytte i munden, og Mia skynder sig hjem til sine forældre.
- Vi kunne høre hende råbe op ude fra vejen. Hun var helt ulykkelig, fortæller Jan Wagner, Mias far.
Læs videre længere nede på siden
'Scenen kører stadig rundt inde i hovedet'
En nabo, der har hørt Mia råbe op, skynder sig at sætte sig ind i sin bil for at prøve at finde de to hunde. I mellemtiden er Mias far også på vej rundt i kvarteret for at se, om han kan finde 'Sif'.
Nede for enden af en vej i kvarteret er det lykkedes en beboer på vejen at få vristet de to hunde fra hinanden. Han binder den store hund til et træ og koncentrerer sig derefter om 'Sif', der er meget ilde tilredt.
- Da jeg kom frem, trak hun stadig vejret, men vi kunne se, at der ikke var noget at gøre, siger Jan Wagner til bt.dk.
'Sif' døde ca. en halv time senere af skader, der stammede fra den store hunds skarpe tænder.
- Jeg har hele tiden scenen kørende rundt oppe i mit hoved og tænker, at hvis jeg nu bare havde ventet med at gå tur, eller hvis jeg slet ikke var gået..., fortæller en trist Mia Wagner.
Ligegyldighed fra ejer
Det lykkedes politet at finde frem til ejeren af den store hund, og han ankom til stedet, men viste ikke umiddelbart nogen videre sympati for det faktum, at familien Wagner lige havde mistet deres kæledyr.
- Han kom sådan gående med et skævt smil om munden og hænderne i lommen og sagde; 'Det må I sgu undskylde', fortæller Jan Wanger, der er vred og ked af det over, at ejeren ikke mener, at hans hund bør aflives.
- Han spurgte, om der var nogle børn der var kommet til skade. Og da det ikke var tilfældet, så mente han ikke, at der var noget galt med hans hund, siger Jan Wagner.
Vagtchefen hos Vestegnens politi bekræfter hændelsesforløbet overfor bt.dk og siger:
'Hunden er i forvaring med henblik på at den skal mentalundersøges'.
Håber den bliver aflivet
Mia Wagner håber, at det ender med, at hunden bliver aflivet.
- Jeg håber, den bliver aflivet, så den ikke gør det her igen, siger Mia Wagner, der synes, at huset føles underligt tomt, nu hvor 'Sif' ikke er der mere.
- Man er jo blevet vant til en varm velkomst, når man kom hjem, siger hun.
Chihuahuaen Sif blev bidt ihjel af stor hund

kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Lover
orgasme
Lover
orgasme
Lover
orgasme
Opbrud i verden
Drone-drama
i Polen
Drone-drama
i Polen
Drone-drama
i Polen

shoppingtips med reklamelinks
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen

skræmmende syn
Kan ramme
Danmark
Kan ramme
Danmark
Kan ramme
Danmark
Kørte treårig pige ihjel
Skal selv
være far
Skal selv
være far
Skal selv
være far