Blekingegade-banden var en del af et internationalt Al-Qaeda-lignende terrornetværk, bestående af Rote Armee Fraktion, Carlos, De Røde Brigader, Action Direct, Japans Røde Hær og den palæstinensiske gruppe PFLP.

Det afslører en ny bog om Danmarks første terrorgruppe, skriver Information lørdag.

Al-Tufaiin. Æblerne. Det var kodenavnet for Danmarks første rigtige terrorgruppe. I sin nye bog, 'Den Danske Celle', løfter forfatteren og journalisten Peter Øvig Knudsen sløret for det internationale terrornetværk, som Blekingegade-gruppen var en del af, skriver Information.

Med den palæstinensiske terrorchef Wadi Haddad i rollen som datidens Osama bin Laden udgjorde Æblerne i 1970'erne og 80'erne det danske led i et vidtforgrenet internationalt netværk af militante venstreorienterede, der var villige til at bruge næsten alle midler for at nå deres mål.

Samlingspunktet var den palæstinensiske organisation Popular Front for the Liberation of Palestine, PFLP, som i bedste Al-Qaeda stil trænede de revolutionære sympatisører fra hele verden og indrullerede dem i kampen for et Frit Palæstina.

PFLP's træningslejre i Jordan tiltrak ikke bare de danske Æbler. Også adskillige medlemmer af den vesttyske terrorgruppe Rote Armee Fraktion, RAF, den italienske Røde Brigader, Frankrigs Action Direct, Japans Røde Hær og superterroristen Illich Ramirez Sanchez alias Carlos flokkedes i træningslejrene i den jordanske ørken, skriver Information.

På møder med PFLP's operative chef, Wadi Haddad, i Beirut og Bagdad fik Æblerne til opgave at være netop den danske celle i et netværk, der ud over gruppernes egne mål havde til opgave at assistere PFLP's terrorkrig mod Israel.

Æblernes primære opgave var at skaffe penge og våben til kampen, en opgave, som de gik til med en for danske forhold utrolig professionalisme.

I 1970'erne og 80'erne gennemførte Æblerne en lang række indbringende bankrøverier, våbentyverier, svindelnumre, en gidseltagning og et mord. Forbrydelser, hvorfra adskillige millioner kroner blev kanaliseret videre til PFLP.

Peter Øvig Knudsen gør meget ud af at forklare det ideologiske tankegods, som i kølvandet på ungdomsoprøret fik en gruppe danske maoister til opfatte terror som et helt acceptabel og nødvendig del af den politiske kamp.

Med tanke på Al-Qaedas evne til at rekruttere blandt nutidens unge er det højst interessant at se, hvordan den såkaldte snylterstatsteori, som Æblernes ideologiske guru, Gotfred Appel, udvikler, bliver omdrejningspunktet for radikalisering af hans disciple.

Hans grundtanke var, at en verdensrevolution kun kunne starte i Den Tredje Verden. Den vestlige verdens arbejderklasse, som andre venstreorienterede grupper kappedes om at appellere til, var bestukket med høje lønninger og velfærdsgoder og ville aldrig gøre oprør.

I den tredje verden kunne befolkningen derimod stadig bevidstgøres på grund af den udnyttelse, de var udsat for fra de rige snylterstater i vest.

En logisk følge var at støtte revolutionære befrielsesbevægelser som PFLP, der for længst havde kastet alle betænkeligheder overbord. Flykapringer og gidseltagninger er helt i orden. Også selv om det går ud over civile. At PFLP anvender børnesoldater, får heller ikke Æblerne til at rynke på næsen.

Ifølge bogen 'Den Danske Celle' var det Æblernes åndelige leder, Gotfred Appel, der skabte Blekingegadegruppen. Det var ham, der i 1969 tog kontakt til PFLP, og det var ham, der efter de store Verdensbankdemonstrationer i 1971 fik sine disciple i Kommunistisk Arbejds Kreds, KAK, til at gå under jorden med en stor del af deres aktiviteter.

At han senere hen deltog i møderne med Wadi Haddad og indvilgede i, at hans Æbler blev en operativ del af den palæstinensiske terrorchefs netværk, efterlader bogen ingen tvivl om.

Appel blev aldrig retsforfulgt og bedyrede efter afsløringen af Blekingegade-gruppen i april 1989, at han intet havde haft at gøre med de forbrydelser, som Æblerne senere blev dømt for.

Selv om Appels kronprins, den nu afdøde Holger Jensen, senere overtog den praktiske ledelse af Æblerne, var Gotfred Appel den reelle leder. Alt, hvad der foregik i organisationen, var kontrolleret og godkendt af ham.

I det hele taget tegner Peter Øvig Knudsen et billede af Blekingegade-gruppen som uhyre dygtige og målrettede. I over ti år holdt Politiets Efterretningstjeneste, PET, øje med gruppens ledende medlemmer, uden at tjenesten på noget tidspunkt blev i stand til at forbinde dem med konkrete forbrydelser.

Ved hjælp af falske papirer, dækadresser og benhård intern disciplin lykkedes det de syv kernemedlemmer at undgå aflytning og overvågning i lange perioder.

På et tidspunkt forsvandt to af medlemmerne fra PET's radar i et helt år, hvor det både lykkedes dem at rejse ud og ind af Danmark, besøge gamle kærester osv., uden at PET fandt dem.