Vi er nået halvvejs igennem 2016-sæsonen, og det er tid til et tjek af de forudsigelser, jeg kom med før sæsonen. Nogle vil kalde det et realitetstjek - og det er nok ikke helt forkert. Sådan er det jo med den slags krystalkuglekiggeri.
Lad os se på, hvilke 12 hold jeg sendte i slutspillet inden sæsonen:
Det største fejlskud er utvivlsomt Jacksonville Jaguars. Placeringen som tredjesidst i denne power ranking harmonerer ikke just med min spådom om, at holdet ville vinde AFC South - en division, man ellers ikke behøver anstrenge sig for at vinde … Til gengæld ville fire ud af fem andre forudsigelser i AFC holde stik, hvis grundspillet sluttede nu. Kun Pittsburgh Steelers, der trods alt ligger på en delt førsteplads i AFC North, står til at misse slutspillet - og det er endda kun på grund af dårligere indbyrdes statistik mod Baltimore Ravens.
Sådan ser det ikke helt ud i NFC, hvor flere af de største favoritter før sæsonen har skuffet. Det gælder ikke mindst Carolina Panthers, der i sidste sæson kun tabte en enkelt grundspilskamp, men allerede nu har tabt fem og er langt fra slutspillet. Det samme er både Arizona Cardinals og Tampa Bay Buccaneers, selv om ingen af dem helt kan afskrives endnu. Det, der virkelig får mig til at se dum ud, er, at jeg slet ikke havde forestillet mig, at Atlanta Falcons ville være så godt et hold - i hvert fald offensivt. Før sæsonen havde jeg Falcons som NFLs 24. bedste hold.
For tre uger siden var jeg også parat til at begrave Green Bay Packers som Super Bowl-vinder, sådan som min spådom lød. Det er jeg ikke helt klar til endnu. Indrømmet, Aaron Rodgers og co. har ikke ramt samme niveau som for eksempel New England Patriots, og siden da har det været to skridt frem og et tilbage. Jeg er dog kommet frem til, at jeg vil se endnu mere dum ud, hvis jeg ændrer spådommen midtvejs for så alligevel at se Packers vinde Super Bowl. Men det ser ikke alt for godt ud for Packers, der er gledet tre pladser ned i forhold til sidste uges power ranking, som kan ses HER
Mit revurderede bud på, hvem der går i slutspilet kan du se nederst.
Hver uge vil bt.dk gøre status over den forgangne runde med en power ranking, der er en rangering af NFL-holdenes øjeblikkelige styrke, hvis de skulle møde alle de andre hold lige nu på neutral grund.
Uenig? Kommentarer modtages på Twitter:
Her er BTs power ranking efter niende spilleuge (i parentes står holdenes sejrsstatistik - sejre, nederlag, uafgjorte - og bevægelse på listen i forhold til sidste uge):
1. New England Patriots (7-1 - ingen bevægelse)
Det er noget af en lækkerbisken, vi har i vente på søndag, når Patriots møder Seattle Seahawks hjemme på Gillette Stadium i en gentagelse af den legendariske Super Bowl 49. Det var i den kamp, Patriots-cornerback Malcolm Butler fik sit gennembrud med sin afgørende interception til allersidst. Siden har Butler været en af ligaens mest stabile cornerbacks, og han og resten af forsvaret har blot tilladt 16,5 point i snit i denne sæson, det tredjelaveste snit af alle, og det er en af forklaringerne på, at Patriots har været så suveræn. Det hjælper selvfølgelig også, at Tom Brady og Rob Gronkowski har været ustoppelige, siden Brady vendte tilbage fra karantæne. De to har dog endnu til gode at stå over for et forsvar af samme kaliber som ‘The Legion of Boom’ i denne sæson, selv om Seahawks’ frygtede defensiv ikke har ramt samme niveau som tidligere sæsoner. Hvis Patriots skal sættes fra tronen i denne power ranking, er Seahawks, der nok vil være topmotiveret for at hævne det smertelige Super Bowl-nederlag, det bedste bud sammen med Denver Broncos i spilleuge 15.
2. Atlanta Falcons (6-3 - to pladser op)
Lige nu er Falcons efter min mening NFC-konferencens bedste hold. Falcons leverede igen en offensiv magtdemonstration, der gjorde det svært at fatte, at holdet i første runde tabte klart til Tampa Bay Buccaneers. Matt Ryan cementerede sin kandidatur til MVP ved at kaste for 344 yards, fire touchdowns og nul interceptions, og Julio Jones greb for femte gang bolde for over 100 yards. Offensivt er Falcons - sammen med New England Patriots - bare i en klasse for sig i øjeblikket. Det samme kan ikke siges om forsvaret, der rent statistisk er ligaens blandt ligaens værste og tillader 28,8 point i snit. Og dog. For stille og roligt er holdets pass rush ved at finde sine ben anført af andetårsspillerne defensive end Vic Beasley, nose tackle Grady Jarrett samt nytilkomne Adrian Clayborn, mens rookierne Keanu Neal og Deion Jones har været med til at gøre løbeforsvaret til et af de 10 bedste. Et mere stabilt forsvar giver Falcons en mulighed for at holde sig inde i kampene, hvis angrebet mod forventning skulle gå ned i kadence.
3. Dallas Cowboys (7-1 - ingen bevægelse)
Endnu en metodisk kamp af Cowboys, der uden problemer spadserede sig til en 35-10-sejr over ligaens prygelknabe, Cleveland Browns. Kampen var allerede lukket i begyndelsen af andet quarter, da Cole Beasley bragte gæsterne foran 21-3. Quarterback Dak Prescott ramte plet på 21 ud af 27 kast for 247 yards og tre touchdowns, mens running back Ezekiel Elliott scorede de sidste to touchdowns og løb for i alt 92 yards på 18 løb. Tight end Jason Witten greb otte bolde for 134 yards. Mens konkurrenterne i NFC East spænder ben for hinanden, cruiser Cowboys stille og roligt mod slutspillet.
4. Oakland Raiders (7-2 - tre pladser op)
Skulle man have været i tvivl, må usikkerheden være forduftet nu. Raiders er en kandidat til at vinde Super Bowl. For det var en ren magtdemonstration, holdet leverede mod de regerende mestre fra Denver Broncos i topkampen i AFC West. Raiders scorede 30 point mod et forsvar, der hidtil kun havde tilladt 17 point i snit pr. kamp i denne sæson, og løb for 218 yards imod Broncos, flest siden spilleuge 5 i 2012. Hidtil har quarterback Derek Carr og wide receiverne Amari Cooper og Michael Crabtree været stjernerne. Søndag var det i stedet den offensive linje, running back Latavius Murray, der scorede alle holdets tre touchdowns, og ikke mindst forsvaret, som lagde fundamentet for sejren. Khalil Mack noterede sig for to sacks, en fumble og en fumble return, og forsvaret som helhed holdt Broncos til sølle 33 løbeyards.
5. Denver Broncos (6-3 - fire pladser ned)
Oakland Raiders-træner Jack Del Rio udnyttede sit indgående kendskab til Broncos fra sin tid som defensiv koordinator til at give Super Bowl-mestrene en decideret røvfuld. Broncos havde i hvert fald svært ved at håndtere genistregen med ofte at have en ekstra offensiv linjemand på banen på løbespil, hvilket førte til, at Raiders havde bolden i knap 41 minutter. Uden bolden er det svært at vinde football-kampe. Især når Broncos-forsvaret samtidig forlængede Raiders’ angrebsserie ved at begå et hav straffe. Rent offensivt havde Broncos svært ved at håndtere Raiders-forsvarets aggressive stil og var slet ikke i red zone én eneste gang. De to touchdowns kom på henholdsvis et dybt kast efter en bootleg af quarterback Trevor Siemian og en screen, hvor reserven Kapri Biggs løb bolden 69 yards hele vejen til end zone. Gary Kubiak og resten af trænerstaben må hellere tage ved læse på lektien, for mon ikke resten af NFL har taget Raiders’ taktik til sig?
6. Seattle Seahawks (5-2-1 - ingen bevægelse)
Kalder alle NFC-hold, betragt jer selv som advaret. Mod Buffalo Bills fandt Seahawks endelig en måde at udnytte Jimmy Graham optimalt. Den stærke tight end greb otte bolde for 103 yards, men endnu vigtigere greb Graham også to touchdowns i red zone. Inden kampen havde han blot scoret tre touchdowns, siden han blev sendt til Seahawks af New Orleans Saints før sidste sæson. Langt fra det tocifrede antal, han nærmest var garant for hos Saints. Man skal ikke undervurdere betydningen af det boost, det vil give Seahawks’ skrantende angreb, hvis Graham fortsætter på det niveau. Seahawks’ offensive identitet har i flere år været bundet op på løbeangrebet. Det halter gevaldigt i denne sæson, og derfor er det potentielt afgørende, at quarterback Russell Wilson og Graham ser ud til at have fundet hinanden. Mere bekymrende er det, at forsvaret indkasserer 25 point til et Bills-hold uden sin bedste wide receiver, og hvor en spiller som Robert Woods griber 10 bolde for 162 yards. Til gengæld viste forsvaret klasse med to sacks, da Bills stod på Seahawks’ 7-yard-linje i de døende sekunder.
7. Kansas City Chiefs (6-2 - to pladser op)
‘Der var en, der var to, der var tre, der var fire, der var fem mand, der gik ud …‘ Chiefs sikrede sig en kneben 19-14-sejr over tandløse Jacksonville Jaguars, men det var faktisk noget af en bedrift, for holdet, der i forvejen var uden quarterback Alex Smith og running back Spencer Ware, mistede undervejs guard Parker Ehringer, wide receiver Jeremy Maclin og tight end Travis Kelce, der blev smidt ud for at brokke sig. Forsvaret tillod godt nok 449 yards, men fik fremtvunget en vigtig fumble på egen 1-yard-linje i fjerde quarter og stoppet Jaguars på egen 32-yard-linje på en fjerde down med to minutter igen. Sejren betyder, at Chiefs nu har vundet 16 ud af de seneste 18 grundspilskampe. Det kan ingen andre hold i NFL bryste sig med. Men skaderne er selvfølgelig en svækkelse.
8. Green Bay Packers (4-4 - tre pladser ned)
Der var ikke meget at grine ad for Packers mod Indianapolis Colts - heller ikke for safety HaHa Clinton-Dix trods hans to interceptions og et halvt sack. HaHa Clinton-Dix kunne nemlig have givet Aaron Rodgers og resten af Packers-angrebet en sidste chance for at fuldende holdets comeback, da han havde muligheden for at sacke Colts-quarterback Andrew Luck på en tredje down sidst i fjerde quarter. I stedet skaffede Luck en ny første down, og så var kampen tabt. Det er svært at svare på, hvordan Packers løser sine problemer, for mod Colts var der plads til forbedring hos alle tre enheder. Angrebet spillede uden rytme og fandt først melodien, da der skulle point på tavlen i en fart til sidst, men så scorede holdet også to touchdowns på under fire minutter. Træner Mike McCarthy bør overveje at sætte tempoet i vejret tidligt i kampen. Mere ‘no huddle’, flere timingbaserede, mellemlange kast. Forsvaret tillod for anden kamp i træk over 30 point og har svært ved at komme af banen på tredje down. Special teams havde også en skidt dag og indkasserede to lange returns - blandt andet på det første kickoff, da Jordan Todman tog den 99 yards ned ad banen til touchdown. Nu venter tre svære udekampe mod Tennessee Titans, Washington Redskins og Philadelphia Eagles. Tilgiv Packers’ fans, hvis de ikke synes, det er så nemt at ‘R-E-L-A-X’.
9. New York Giants (5-3 - otte pladser op)
Quarterback Eli Manning kastede fire touchdowns i samme kamp for første gang siden uge 14 i sidste sæson. Det var den type kamp, man havde forventet flere af fra Manning og resten af kasteangrebet, men det har knebet gevaldigt med at indfri de offensive forventninger indtil nu. Mod Philadelphia Eagles blev Manning og co. hjulpet på vej af forsvarets to interceptions, men det skal ikke tage noget fra præstationen. Det må dog bekymre en smule, at angrebet gik i stå i anden halvleg, og at løbeangrebet blot skaffede 54 yards.
10. San Diego Chargers (4-5 - tre pladser op)
En kæmpe skuffelse for Chargers. Og her taler jeg selvfølgelig om tirsdagens valgresultat, hvor et flertal stemte imod et nyt stadion som afløser for nedslidte Qualcomm Stadium fra 1966. Det betyder efter al sandsynlighed, at Chargers er en saga blot i San Diego. Det forventes, at Spanos-familien vil gøre brug af optionen om at flytte holdet til Los Angeles. Det er synd for de lokale Chargers-fans, for lige nu er holdet et af de mest underholdende at følge. Søndag mod Tennessee Titans vandt Chargers en vild og vanvittig kamp, hvor værterne satte en føring på 16-0 over styr, men vendte kampen til egen favør igen. Hovedpersonen var endnu en gang running back Melvin Gordon, der løb for 196 yards og et touchdown og greb fire bolde for 65 yards. Forsvaret havde også stor andel i sejren med to turnovers, der blev returneret til end zone, og ved at lukke ned for DeMarco Murray, der blot løb for 51 yards og et touchdown, som først blev scoret til allersidst.
11. Arizona Cardinals (3-4-1 - ingen bevægelse)
At Cardinals ligger har flere nederlag end sejre ved halvvejsmærket, skyldes især tre personer: træner Bruce Arians, quarterback Carson Palmer og kicker Chandler Catanzaro. Arians var alt for længe om at opgive sin aggressive stil, da Palmer ikke levede op til sidste sæsons storspil, og Catanzaro har med tre afbrændere kostet to sejre, som nu betyder, at holdet sandsynligvis er tvunget til både at slå Seahawks i Seattle og Falcons i Atlanta. Lyspunktet er running back David Johnson, der har fået sit gennembrud i år, og forsvaret, der tillader færrest yards af alle. Et godt løbeangreb og et godt forsvar plejer at være opskriften på succes i anden halvdel af sæsonen, når vejret bliver koldere, og holdene er ved at være møre, så Cardinals skal bestemt ikke afskrives endnu. Men det kræver selvfølgelig, at Arians husker at bruge David Johnson. Mod Carolina Panthers i spilleuge 8 kaldte Arians sølle 10 løbespil.
12. Washington Redskins (4-3-1 - ingen bevægelse)
Efter fire sejre i træk er Redskins nu uden sejr i de to seneste kampe. Ikke ligefrem den bedste optakt til det skræmmende restprogram, der venter. Først to hjemmekampe mod Minnesota VIkings og Green Bay Packers, så tre udekampe mod Dallas Cowboys, Arizona Cardinals og Philadelphia Eagles. Der er vel ret beset ingen af kampene, hvor Redskins er favorit, selv om holdet kan prale af statistisk set at have ligaens tredjebedste angreb. De mange yards bliver dog kun omsat til 23,2 point i snit pr. kamp, hvilket ikke hjælper det store, når forsvaret, som ellers til tider har spillet rigtig godt, i snit tillader 23,6 point.
13. Philadelphia Eagles (4-4 - fire pladser ned)
Gik rookie-træneren i panik? Det er det spørgsmål, man sidder tilbage med, efter Eagles’ Doug Pederson gik bort fra sin sædvanlige ‘dink and dunk’-filosofi efter et par tidlige interceptions af Carson Wentz sendte holdet bagud med 0-14 mod New York Giants i første quarter. Det fik Doug Pederson til at gå på den på fjerde down to gange, selv om holdet var i field goal-afstand. Det mislykkedes, og de seks point, holdet gik glip af, ville lige præcis have været nok til en sejr. I stedet tabte Eagles 23-28. Trods nederlaget var det dog opløftende, at Eagles faktisk flyttede bolden ganske fornuftigt ved at være mere aggressive. Wentz kastede for hele 364 yards, men overlod det til løbeangrebet at score touchdowns. Nederlaget betyder, at Eagles nu ligger sidst i NFC East, og tilmed har holdet tabt til alle de andre hold i divisionen. Det kan koste dyrt.
14. Minnesota Vikings (5-3 - seks pladser ned)
Hatten af for Norv Turner, der i sidste uge trådte tilbage som offensiv koordinator, fordi han følte, at han var skyld i, at angrebet ikke præsterede bedre. Den respekterede træner igennem mere end en menneskealder kunne ikke bære tanken om, at hans manglende evner potentielt kunne være den faktor, der gjorde, at Vikings ikke vandt Super Bowl. At dømme efter Vikings’ offensive produktion mod Detroit Lions, behøver Norv Turner ikke gøre sig den bekymring. Et lysende eksempel på angrebets problemer så man i begyndelsen af andet quarter, da forsvaret med en interception gav angrebet bolden på Lions’ 18-yard-linje. Herefter fulgte et positivt løb på fire yards, to spil, hvor Vikings blev idømt i alt 15 strafyards, et løb, der førte til et tab af fire yards, og et sack, og pludselig stod Vikings med en fjerde down og 32 på Lions’ 40 linje og måtte punte … Løbeangrebet er stadig helt til rotterne, men skiftet fra Turner til Pat Shurmur, der var offensiv koordinator for quarterback Sam Bradford, da han blev draftet som nummer et i 2010 af St. Louis Rams, kan på sigt være en gevinst for Bradford. Mod Lions ramte plet på 31 ud af 40 kast for 273 yards og et touchdown. Men lige nu er Vikings et hold i krise med tre nederlag i træk - trods et forsvar, der stadig er uhyre svært at score imod.
15. Cincinnati Bengals (3-4-1 - ingen bevægelse)
Det har været en skuffende første halvsæson for Bengals, der i sidste sæson var ubesejret på dette tidspunkt. Faktisk er det første gang siden 2012, at holdet har flere nederlag end sejre ved halvvejsmærket. Dengang vandt Bengals syv af de sidste otte kampe, og det er da heller ikke umuligt, at holdet kan gentage bedriften i år. Én ting er, at restprogrammet består af lutter kampe, hvor Bengals er favorit - på nær opgøret mod Pittsburgh Steelers, der er et af fire hold, som har slået Bengals i denne sæson (de tre andre ligger på de øverste pladser i denne power ranking). Noget andet er A.J. Green, der til trods for al hypen omkring Julio Jones, Mike Evans, Antonio Brown og Odell Beckham Jr., er den wide receiver, som skaffer flest yards pr. kamp - 112 for at være helt præcis.
16. Pittsburgh Steelers (4-4 - to pladser ned)
Kicker Chris Boswell kommer nok aldrig til at undervise i udførelsen af et onside kick efter det sørgelige forsøg i slutningen af kampen mod Baltimore Ravens. Og Ben Roethlisberger bliver næppe heller skoleeksemplet på, hvordan man kommer tilbage fra en meniskoperation. ‘Big Ben’ var tydeligvis mærket af sin skade og skaffede sammen med resten af angrebet sølle 68 yards, mens holdet som helhed blev idømt 84 strafyards i første halvleg. Først da Steelers var bagud 0-21, kom angrebet i gang, men da var det for sent. Fra at være en af de hotteste Super Bowl-kandidater er Steelers pludselig et hold i minikrise efter nederlaget til 14-21 til rivalerne fra Baltimore Ravens. Forsvaret tillod ellers kun et enkelt touchdown, men et blokeret punt blev returneret til touchdown, og så blev hullet for dybt for Steelers.
17. Tennessee Titans (4-5 - en plads ned)
Titans’ skæbne står og falder med quarterback Marcus Mariota. Den unge quarterback kastede to touchdowns og løb selv bolden i end zone en enkelt gang, hvilket bragte Titans foran 21-19 mod San Diego Chargers, som ellers havde taget en 16-0-føring. Men så var Mariota skyld i to turnovers, som begge førte til touchdowns på kritiske tidspunkter, og så var kampen afgjort. Det er afgørende, at Titans’ ‘exotic smash mouth’-løbeangreb fungerer, for Mariotas skuldre er ikke brede nok til at kunne bære holdet, hvilket hans to turnovers er et bevis på. Og så ville det naturligvis have hjulpet Titans, hvis forsvaret havde haft bedre styr på Melvin Gordon, der løb for 196 yards. Forsvaret var på banen i 36 minutter. Ikke den bedste optakt, når modstanderen på søndag er et Green Bay Packers-angreb, der har noget at bevise.
18. New Orleans Saints (4-4 - ingen bevægelse)
Der er ikke noget som et møde med San Francisco 49ers, som kan give en running back lidt selvtillid. Ugen efter, at han blev bænket efter en fumble, løb Saints-running back Mark Ingram for 158 yards på 15 løb og et touchdown og greb også et touchdown. De sidste to touchdown blev scoret af rookie Michael Thomas, som er blevet et godt våben i Drew Brees’ arsenal. Med sejren, der var revanche for 32-36-nederlaget i slutspilskampen i 2012, har Saints nu vundet fire ud af de seneste fem kampe og holder dermed snor i Atlanta Falcons i NFC South. Søndag kommer Denver Broncos dog på besøg, så spørgsmålet er, om stimen fortsætter.
19. Carolina Panthers (3-5 - ingen bevægelse)
Thomas Davis er et monster. 10 solotacklinger, en interception, en forceret fumble og et sack blev den aldrende linebacker noteret for. Et tiltrængt lyspunkt på et forsvar, der ellers har haft sine problemer. Det er også sigende, at et så elendigt angreb som Los Angeles Rams’ skaffede knap 100 yards mere end Panthers’. En af forklaringerne er, at Panthers’ offensive linje stadig har svært ved at beskytte quarterback Cam Newton, der blev sacket fem gange. Det skal fikses, hvis Panthers skal hale ind på Atlanta Falcons i NFC South.
20. Miami Dolphins (4-4 - ingen bevægelse)
Jay Ajayi skrev ikke historie ved at blive den første spiller, der løb for mere end 200 yards tre kampe i træk. Han nåede dog over 100 yards og scorede også et touchdown og er en stor del af forklaringen på, at Dolphins nu har vundet tre på stribe. Den store helt var dog Kenyan Drake, der afgjorde kampen med et 96-yard kickoff return til touchdown kort før tid. Dolphins skal dog også sende en stor tak til New York Jets, hvis mange fejl og missede muligheder var stærkt medvirkende til sejren. Nu venter to lange ture til vestkysten og kampe mod henholdsvis San Diego Chargers og Los Angeles Rams.
21. Indianapolis Colts (4-5 - tre pladser op)
Tonen blev sat af Jordan Todmans 99-yard return touchdown på kampens første kickoff, og på trods af quarterback Andrew Lucks to interceptions i første quarter så Colts sig aldrig tilbage i den svære udekamp mod Green Bay Packers. Træner Chuck Pagano havde inden kampen lagt vægt på, at Colts skulle spille med øget fokus i de første fem minutter og sidste fem minutter af hver halvleg. Det levede hans spillere til fulde op til. Efter Todmans elektriske åbning kastede Andrew Luck sit eneste touchdown 11 sekunder før pausen som punktum for en angrebsserie, der begyndte på Colts’ egen 4-yard-linje. Det betød en 24-10-føring til Colts efter de første to quarters, og efter pausen sørgede running back Frank Gore med sit andet touchdown for, at hullet blev for dybt for Packers. En flot skalp af Colts, men en sejr er typisk blevet fulgt op af et nederlag ugen efter, så det er meget godt for Colts, at holdet har fri i næste uge ...
22. Houston Texans (5-3 - ingen bevægelse)
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om Texans. Kasteforsvaret er ligaens næstbedste takket være en secondary, der har overrasket positivt. Pro Football Focus rangerer eksempelvis A.J. Bouye som den bedste cornerback overhovedet. Til gengæld er forsvaret det fjerdedårligste mod løb. Offensivt er Brock Osweiler den mest udskældte quarterback i ligaen, og holdet har blot scoret 17,1 point i snit, næstfærrest af alle. Alligevel har holdet vundet fem kampe, og de tre nederlag har været mod hold, der tilsammen blot har tabt fire kampe. Det betyder, at det lige nu ser ud til, at Texans går i slutspillet, selv om der vel er en fire-fem hold, der i øjeblikket har fortjent det mere trods en dårligere sejrsstatistik.
23. Detroit Lions (5-4 - ingen bevægelse)
Det holdt hårdt for Lions, men holdet sikrede sig en vigtig 22-16-sejr over Minnesota Vikings i overtiden, da Matthew Stafford fandt Golden Tate i end zone på et 28-yard kast. Der skulle dog et 58-yard field goal fra kicker Matt Prater, som tiden løb ud, til, for at kampen overhovedet gik i overtid. Med fire sejre i de seneste fem kampe er Lions pludselig en faktor i NFC North, hvor ikke kun Vikings, men også Green Bay Packers har problemer. Quarterback Matthew Stafford har spillet forrygende i denne sæson, og mod Vikings viste forsvaret også tænder. Kerry Hyder noterede sig for to sacks og stoppede Vikings på en fjerde down på Lions’ 5-yard-linje i fjerde quarter. Mange andre har Lions meget højere oppe, men jeg er lidt mere lunken. Alle holdets ni kampe er blevet afgjort inden for én scoring, og det er værd at notere sig, at Lions har tilladt flere point, end det selv har scoret.
24. Baltimore Ravens (4-4 - en plads op)
Hvilken rutsjebanetur Ravens’ sæson er ved at udvikle sig til. Først indledte holdet sæsonen med tre sejre, så tabte Ravens fire i streg og mistede et hav af spillere til skader undervejs, og søndag strøg John Harbaugh så op på førstepladsen i AFC North med en sejr over Pittsburgh Steelers. Var det så en dominerende indsats? Både og. Ravens skaffede faktisk færre yards end Steelers, selv om forsvaret holdt Ben Roethlisberger til 54 yards i de første tre quarters. 95 af de 274 yards kom endda på et enkelt spil, da Joe Flacco kastede et 95-yard touchdown til Mike Wallace. Det er svært at se Ravens holde fast i førstepladsen resten af vejen. Holdets målscore på 154-153 vidner om et hold, der er afhængig af, at marginalerne falder ud til holdets fordel uge efter uge.
25. Buffalo Bills (4-5 - fire pladser ned)
Bills rykker ned ad listen, alene fordi holdene umiddelbart foran alle vandt. Det var Bills også tæt på - endda på udebane i Seattle, hvor det ellers er svært at bide skeer med Seahawks. Man kan endda argumentere for, at holdet blev snydt for i hvert fald muligheden for at gå i overtid. I de døende sekunder af første halvleg udspillede sig nemlig noget af det mest bizarre, jeg har set. Og hold nu godt fast, for det her er indviklet. Da Bills-kicker Dan Carpenter gjorde klar til et 53-yard field goal-forsøg, stormede Richard Sherman frem i offside-position med uhindret adgang til kickeren og kastede sig ned for at blokere Carpenters spark og røg ind i Carpenter, der genopførte svanens død. Det sendte behandlere på banen for at tilse kickeren, der dog på mirakuløs vis rejste sig op og viftede behandlerne ud igen. Optrinnet kostede en fem yards til Sherman, men fordi behandlerne kom på banen, var Carpenter tvunget til at forlade banen i et enkelt spil. NFL meddelte straks på sociale medier, at dommerne skulle have dømt Sherman for ‘unnecessary roughness’ og en 15 yard-straf, hvilket ville have betydet, at Carpenter ikke havde behøvet forlade banen og samtidig ville kunne have forsøgt et 38-yard field goal. Oven i det blev Bills, da Carpenter efter et ‘spike’ kom tilbage på banen for at sparke, idømt en 5-yard straf for ‘delay of game’, selv om bolden ikke blev frigivet, før der var fem sekunder tilbage på play-klokken. Det betød, at distancen pludselig var 54 yards, og herfra brændte Carpenter. De tre point, som Bills gik glip af, kunne holdet godt have brugt til sidst, da holdet var bagud med seks point og skulle bruge et touchdown. Havde holdet kun været bagud med tre point, kunne Bills have nøjedes med at sparke et 33-yard field goal for at sende kampen i overtid i stedet for desperat at forsøge at score touchdown på en fjerde down og goal fra 15-yard-linjen. At Bills overhovedet var så tæt på sejren er dog imponerende, men ‘lige ved og næsten’ kan Bills ikke bruge til noget i jagten på et wildcard til slutspillet.
26. New York Jets (3-6 - ingen bevægelse)
Jets burde måske ligge lavere, men omvendt var holdet tæt på at slå hotte Miami Dolphins på udebane. Holdet havde endda nærmest kun sig selv at takke, for at det ikke vandt. Først havde linebacker Jordan Jenkins en gylden mulighed for at lave en interception og løbe 85 yards ned ad banen til touchdown, men han formåede ikke at finde ‘håndtaget’ på bolden. Syv minutter før tid stod Jets på Dolphins’ 11-yard-linje. I stedet for et touchdown kastede Ryan Fitzpatrick en interception. Dolphins’ efterfølgende angrebsserie sluttede med, at punter Matt Darr lavede en fumble. Det gav Jets bolden tilbage på Dolphins’ 18-yard-linje, og her svigtede Fitzpatrick ikke. På det efterfølgende kickoff fik Jets dog ikke dækket ordentlig op, og så strøg Dolphins’ Kenyan Drake 96 yards ned ad banen til touchdown. Jets fik bolden igen, men et sack stoppede håbet om at få tredje sejr i træk. Nu må holdet måske undvære Fitzpatrick på søndag mod Los Angeles Rams, og i så fald vil Bryce Petty starte som quarterback.
27. Tampa Bay Buccaneers (3-5 - ingen bevægelse)
Tænk engang, at Buccaneers med en sejr kun ville have været én sejr efter Atlanta Falcons. Det ville på ingen måde fortælle sandheden om forskellen på de to hold. Som man også endte med at se, da torsdagens kamp var overstået. Forsvaret, der ellers har playmakere i hvert geled, har skuffet gevaldigt. Angrebet lider under, at det nu er oppe på sin fjerde startende running back - som måske bliver til fem i næste runde, efter at Antone Smith udgik med en skade. Lyspunktet er wide receiver Mike Evans, der greb 11 bolde for 150 yards og to touchdowns - heriblandt et catch, der kandiderer til årets bedste. Med én hånd hoppede Evans op og hev bolden ned, som plukkede han æbler fra et træ. Samtidig modtog han et skrald, der sendte ham i evaluering for en hjernerystelse efter kampen. Ham kan Buccaneers dårligt undvære, hvis holdet vil gøre sig nogen forhåbning om at spille sig ind i kampen om slutspilsbilletterne.
28. Chicago Bears (2-6 - ingen bevægelse)
I Chicago er baseball-holdet Chicago Cubs løbet med opmærksomheden den seneste tid, efter at holdet i sidste uge brød 108 års titeltørke ved at vinde World Series og lægge ‘Curse of the Billy Goat’ i graven. Cubs’ triumf betyder også, at Bears nu er det sportshold i byen, der har den længste titeltørke. Bears vandt senest Super Bowl i 1985. Det bliver heller ikke i år, Bears løfter Lombardi-trofæet, men der er nu alligevel lidt grund til optimisme trods en forfærdelig sæsonstart. Sidste mandags 20-10-sejr over Minnesota Vikings viste, at der er noget at bygge videre på. I Jordan Howard har Bears en talentfuld running back, og på forsvaret er det længe ventede generationsskifte ved at slå igennem. Det helt store problem for Bears har været at få sat point på tavlen. Sølle 16,4 point i snit er det blevet til.
29. Los Angeles Rams (3-5 - ingen bevægelse)
Der skulle gå over seks quarters, før Rams-angrebet fik sat point på tavlen. Case Keenum må finde sig i, at fansene råber på topvalget Jared Goff som ny quarterback, og det varer ikke længe, før der skal bringes en efterlysning af Todd Gurley, for running backen har været helt usynlig i sæsonen og har ikke krydset 100 yards i en kamp endnu. Så længe angrebet er så tandløst, nytter det ikke noget, at forsvaret spiller fremragende anført af Aaron Donald, der fortsætter med at lave ravage. To sacks og tre tacklinger for minusyards blev det til for den defensive tackle, der er en af de stærkeste kandidater til at blive kåret til Defensive Player of the Year.
30. Jacksonville Jaguars (2-6 - ingen bevægelse)
Hvis der var forbedring at spore i angrebet efter fyringen af offensiv koordinator Greg Olson, var den minimal. For hvad hjælper 449 yards, hvis det kun fører til 14 point? Running back Chris Ivory løb godt nok for over 100 yards for første gang i sæsonen, men han fumblede til gengæld på Chiefs’ 1-yard-linje, hvilket forvandlede et touchdown til en turnover. Quarterback Blake Bortles ramte plet på 22 ud af 41 kast for 252, to touchdown og en enkelt interception. Forsvaret leverede en godkendt indsats ved at holde Chiefs til field goal i alle tre tilfælde, hvor hjemmeholdet var i red zone efter turnovers af angrebet. Et mislykket forsøg på at gribe et punt førte desuden til Chiefs’ eneste touchdown på en dag, da Chiefs ellers havde svært ved at få angrebet til at fungere. Jaguars er bare ikke bedre.
31. San Francisco 49ers (1-7 - ingen bevægelse)
Det er vist ikke for meget at konkludere, at 49ers-angrebet havde fået mere ud af friugen end forsvaret. Quarterback Colin Kaepernick spillede en fornem kamp - på nær en interception. ‘Kap’ ramte plet på 24 ud af 39 kast for 398 yards - næstflest yards nogensinde af ham - og to touchdowns. Det er uhørte tal for Kaepernick, der ikke just er kendt for sin præcision - slet ikke på dybe kast. Forsvaret derimod … 41 tilladte point, 571 tilladte yards, 11 ud af 17 tredje downs konverteret af Saints.
32. Cleveland Browns (0-9 - ingen bevægelse)
Måske var Cameron Erving sur over, at Dallas Cowboys’ David Irving, mente hans udgave af deres fælles efternavn var bedre. Måske ikke … Faktum er dog, at Irving og Erving kom op at slås, og det førte til, at de begge blev smidt ud. Sig ikke, at Browns ikke udviser kampgejst … Spøg til side: Browns led niende nederlag i sæsonen og det 12. på stribe, og det er der ved Gud ikke ret meget grund til at grine ad for de stakkels fans i ‘The Dawg Pound’. Og spørgsmålet er, om der bliver det overhovedet i denne sæson, hvor både angrebet eller forsvaret har vist sig at være overmatchet uge efter uge.
