Vidste du at grev Nikolai ikke drikker cola, var underlagt et særligt bødesystem som barn, eller at han privat spiller padel med Melvin Kakooza?

I dag onsdag fylder prins Joachims ældste søn 25 år. I den anledning får du herunder 25 ting, som du måske ikke vidste om nummer seks til tronen.

1. Hans første ord

Grev Nikolai er født den 28. august 1999. Cirka et år senere afslørede prins Joachim til Billed-Bladet, at Nikolai havde sagt sit første ord:

»Nikolais første ord er 'mammam'. Om han mener mad eller mor, tager vi ikke så bogstaveligt. Det er jo ikke et rigtigt ord endnu.«

Prins Joachim foran Rigshospitalet i 1999, da Nikolai er kommet til verden.
Prins Joachim foran Rigshospitalet i 1999, da Nikolai er kommet til verden. Foto: Liselotte Sabroe/NF-NF
Vis mere

2. Tøjregel

I et interview med Euroman fra 2024 fortæller grev Nikolai, at hans far aldrig har dikteret, hvordan han skulle gå klædt på nær ét punkt: 'Skjorten i bukserne'.

LÆS OGSÅ: 80 ting du ikke vidste om prinsesse Benedikte

3. Drømte om at blive racerkører

I et andet Euroman-interview fra 2018, bliver grev Nikolai spurgt, om han stadig drømmer om at blive racerkører.

»Hvis jeg fik muligheden for at være racerkører, ville jeg gerne. Men det bliver nok aldrig aktuelt.«

4. Kendis-padel

'Vild med dans'-vært Martin Johannes Larsen afslørede for to år siden til B.T., at han kendte grev Nikolai igennem Melvin Kakooza – og at de tre havde været ude og spille padeltennis sammen.

Greven tabte. 

5. To måneder i militæret

Grev Nikolai startede i 2018 en uddannelse som reserveofficer på Hærens Sergentskole i Varde, men droppede ud igen to måneder efter.

»Jeg har den dybeste respekt for de folk, men det var bare ikke lige noget for mig,« udtalte han i 2022 til TV 2-programmet 'Min egen kurs'.

Prins Joachim og en ung grev Nikolai til cykelløbet Danmark Rundt.
Prins Joachim og en ung grev Nikolai til cykelløbet Danmark Rundt. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vis mere

6. Yndlingssnack

Under et interview med Vogue Scandinavia blev han i foråret spurgt, hvad der var hans yndlingssnack i Danmark.

Hans svar: Flæskesvær. Han tilføjede, at han også savner Faxe kondi, når han er på modelarbejde i udlandet.

LÆS OGSÅ: 55 ting du ikke vidste om kong Frederik

7. Gratis i Legoland resten af livet

I 2001 blev prins Nikolai udnævnt til 'æresborger af Legoland', hvilket betyder, at han har gratis adgang til forlystelsesparken resten af sit liv.

8. Inspiration til julekalender

Historien i den foreløbige sidste 'Pyrus'-julekalender 'Alletiders eventyr' fra 2000 tager udgangspunkt i, at dronning Margrethe på daværende tidspunkt for første gang var blevet farmor – til prins Nikolai.

I julekalenderen får rigsarkivar Bertramsen til opgave at samle eventyr til den lille nye prins.

9. Rejsetip

I interviewet med Euroman fra 2024 fortæller grev Nikolai, at han altid kun har håndbagage med, når han rejser. 

Hvis han skal have mere tøj med, kan han finde på at vakuumpakke det i plastikposer med en støvsuger, så det fylder mindre.

En seksårig grev Nikolai i Legoland.
En seksårig grev Nikolai i Legoland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vis mere

10. Lejlighedskvaler

Selvom man er royal, kan man også have lejlighedskvaler. 

Således tog det et par år for grev Nikolai at sælge den københavnerlejlighed, som han boede i mellem 2020 og 2021. Og tilsyneladende uden nogen gevinst.

LÆS OGSÅ: 52 ting du ikke vidste om dronning Mary

11. Smokingdebut

Grev Nikolaj var 14 år, da han første gang var iført smoking.

Det var til hans mors 50-års fødselsdag i 2014. Fortalt til Euroman.

12. Rollemodel

Da grev Nikolai gik i 3. g på Herlufsholm kostskole blev han udnævnt til præfekt, hvilket betyder, at han forventes at være en rollemodel for de yngre elever, lød beskrivelsen i Euroman i 2018.

13. Fik advarsel

Alt var dog ikke fryd og gammen på Herlufsholm, da en rektor i 2022 afslørede, at grev Nikolai i løbet af sin tid på skolen havde fået en advarsel for at overtræde skolens alkoholregler.

Rektoren undskyldte efterfølgende for sin indiskretion.

Grev Nikolai da han var 17 år.
Grev Nikolai da han var 17 år. Foto: Steen Brogaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

14. Første 'almindelige' børnehavebarn

Da grev Nikolai i 2002 begyndte i børnehave i Møgeltønder, var han den første kongelige i historien til at starte i en almindelig kommunal børnehave.

15. Drikker ikke cola

Euroman skrev i 2018, at grev Nikolai ikke drikker cola. Det fremgår ikke hvorfor.

LÆS OGSÅ: 84 ting du ikke vidste om dronning Margrethe

16. Brudesvend

Da kong Frederik og dronning Mary blev gift i 2004, var grev Nikolai brudesvend i Vor Frue kirke.

17. Aftenbøn

For et par år siden gav grev Nikolai et interview til den ukrainske udgave af Vogue, hvor han blev spurgt, om han havde nogle daglige rutiner.

»Ud over at bede hver aften inden sengetid, har jeg ingen,« lød svaret.

Grev Nikolaj til fodbold på Brøndby Stadion i 2023. Her ved siden af Nicklas Bendtner.
Grev Nikolaj til fodbold på Brøndby Stadion i 2023. Her ved siden af Nicklas Bendtner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

18. Livret

I samme interview afslørede han, at hans livret er confiteret and – og at han selv laver en 'fantastisk créme brûlée.

19. Yndlingsfilm

Overfor Vogue Ukraine afslørede han også, at hans yndlings filminstruktør er Christopher Nolan – og at yndlingsfilmen er 'Interstellar'.

20. Bandekasse

I interviewet med Euroman fra 2018 fortæller grev Nikolai, at de havde et særligt bødesystem i barndomshjemmet.

»Vi havde en bandekasse. Jeg tror, man betalte fem kroner per bandeord. Den der havde bandet mindst, fik gevinsten slut på ugen. Det plejede at være far, der tabte.«

LÆS OGSÅ: 17 ting du ikke vidste om prinsesse Isabella

21. Gik til klaver

Prins Nikolai begyndte at gå til klaver i 2008, da han var ni år.

»Han øver sig flittigt og spiller næsten hver dag,« fortalte grevinde Alexandra til Billed-Bladet.

Grev Nikolai med sin mor og lillebror i 2004.
Grev Nikolai med sin mor og lillebror i 2004. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Vis mere

22. Første album

I 2015 var han med som gæste-dj på P4, hvor han ifølge Alt.dk afslørede, at det første album han lyttede til som barn var Justin Timberlakes 'FutureSex/Lovesounds' fra 2006.

23. Debut i Parken

I efteråret 2008 var en niårig prins Nikolai i Parken med sin far prins Joachim for at se FCK spille mod OB.

Flemming Østergaard, der på daværende tidspunkt var formand for københavnerklubben, udtalte til B.T., at det var Nikolais første tur i Parken.

24. Christopher er cool

I interviewet med Euroman fremhæver han tre danske mænd, som han synes klæder sig ekstraordinært godt:

»Sangeren Christopher har en cool vibe. Nikolaj Coster-Waldau er også cool og er måske mest den type, jeg kan spejle mig selv i rent modemæssigt. Og så er Ole Lynggaard (Smykkedesigner, red.) også altid velklædt.«

LÆS OGSÅ: 10 ting du ikke vidste om Frederik og Marys sommerslot

25. Følger Rasmus Seebach

Grev Nikolai følger 385 profiler på Instagram.

På listen finder man blandt andet popstjerner som Shaka Loveless, Rasmus Seebach, Pharrell og John Mayer.

Kan du ikke få nok af Kongehuset? Så lyt til B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen':