Det er en mand, der kommer fra Bundesligaen, hvor der er smæk på drengen på tribunerne, men alligevel har han aldrig oplevet noget lignende det, han så og hørte, da Brøndbys Hany Mukhtar scorede det afgørende mål til 2-1 mod FC København og tog endnu et vigtigt skridt mod mesterskabet.

Brøndbys tyske cheftræner Alexander Zorniger er normalt en mand, der er svær at imponere, men den lydmur, der ramte ham fra de godt 25.000 Brøndby-fans søndag aften, er det vildeste, han har oplevet. Nogensinde.

»Der er ingen tvivl om, at vores fans er på et andet niveau. Vores hold bliver skubbet af, at vi ikke har tabt længe, og fansene bliver skubbet af, at de ikke har set holdet præstere sådan i 13 år. Det er specielt, og jeg har aldrig i mit liv hørt et stadion larme så meget som i dag,« siger Alexander Zorniger.

Heller ikke i Tyskland?

»Nej.«

Sagt kort og præcist. Kom igen, Dortmund.

Men det var nu også lidt af en rutjsebane, følelserne skulle igennem, før de tre point var sikret. FC Købnehavn var foran ved pausen, og med omkring 25 minutter tilbage blev gæsterne tildelt et straffespark.

Det brændte Robert Skov, og så gik Brøndby i stedet op og udlignede. I det sidste minut tog superstjernen Hany Mukhtar så affære og bankede et frispark i mål. Og hele oplevelsen var dårlig nok til at fatte for Zorniger, der efter kampen brugte lang tid på at puste for sig selv og lignede en mand, der havde løbet maraton.

»Jeg var lidt for træt efter kampen. Der var mange følelser, der løb igennem mig. Da Hany lagde bolden til rette, tænkte jeg, at det kunne være et godt tidspunkt at sætte det afgørende mål ind. Det har han trænet,« siger tyskeren og fortsætter:

»Det var en meget intens kamp mellem to hold på et højt niveau. De kunne sagtens matche en kamp i Bundesligaen. Måske er FCK ikke så glade lige nu, fordi de var foran 1-0, ramte overliggeren og også havde et straffespark. Men jeg vil ikke sige, at det kunne have afgjort kampen, for i alle situationer viste vores spillere, at de kunne score. Hvis de havde scoret til 2-0 på straffe, måtte vi bare gå op og score til 2-1 og måske 2-2.«

Men det gjorde FC København og straffesparkssynderen Robert Skov ikke, da han stod over for Brøndbys målmand Frederik Rønnow, der fældede Viktor Fischer i feltet.

»Der er kontakt, og det kan dømmes. Så det er godt lavet af Fischer,« siger Frederik Rønnow, der knapt har tid til at juble over sejren. Mandag tager han til Frankfurt og ordner de sidste detaljer, før skiftet til Bundesligaen med al sandsynlighed falder på plads.

»Nu skal jeg ikke stå og jinxe mit skifte, før det hele er ordnet, men Tyskland er et sted, jeg har kigget meget efter. Nu har jeg en tysk træner, og selv om han ikke har lært mig meget tysk, tror jeg, det passer mig meget bedre end det engelske (har to gange tidligere været tæt på Crystal Palace, red.), så jeg ser frem til det,« forklarer målmanden, der ikke har prøvet at tabe med Brøndby i dette forår.

Sejren over FC København var kamp nummer 12 i 2018 som ubesejret for de blågule, men Alexander Zorniger mener ikke, at hans mandskab er uovervindeligt.

»Intet hold i verden er uovervindeligt. Barcelona tabte også i returkampen forleden. Så intet hold er uovervindeligt.«

Hvem kan slå jer?

»Midtjylland. Og efter dem FC Nordsjælland to gange (Brøndbys tre næste modstandere, red.). Se på spillerne, de var helt udmattede. Vi er også nødt til at være heldige på de rette tidspunkter. Med de her 69 point havde man i en anden sæson været mester nu efter 29 kampe, men der er et andet højtpræsterende mandskab på samme niveau (FC Midtjylland, red.). Så det er hårdt for os, men det er helt utroligt fedt for dansk fodbold i forhold til at blive en endnu mere professionel række. Hvis vi kan få ordnet de dårlige baner, tager vi også det næste skridt,« siger Zorniger, der nok havde en fed oplevelse på Brøndby Stadion søndag, men maner til ro.

»Det her er en sejr. Det er tre meget vigtige point. Du så, at stadion eksploderede, da vi scorede til 2-1. De her derbyer er specielle, men hvis man gør det op sådan, at en sejr er en sejr, så er det her blot en sejr.«

Og så alligevel.

Se også