Fremtiden for Esbjergs Niki Zimling kan meget vel ligge i den tyske Bundesliga. B.T. erfarer, at både Bayer Leverkusen og Hannover 96 jagter vestjydernes midtbanegeneral og anfører.

Esbjergs sportsdirektør Niels Erik Søndergaard erkender interessen over for B.T.

-Tyskland er ikke helt ved siden af. Jeg tror, der går mindst en uge før en eventuel kontrakt er på plads. Mere kan jeg ikk sige, siger Søndergaard.

Prisen på Zimling menes at være 15 millioner kroner, og Esbjerg har tidligere afvist henvendelser fra Brøndby og Italien.