På venstre overarm har Jens Erik Mathiesen en tatovering. Den er tegnet af hans biologiske datter Amanda på 24 år. Tatoveringen forestiller en gravid kvinde og den velkendte stork med en baby i næbbet.

Oven over den gravide kvinde står navnene Marcus, Andrea, Alberte og Amanda, navnene på Jens Erik Mathiesens biologiske børn. Nedenunder storken står navnene på familiens to tidligere plejebørn.

Plejebørnene blev fjernet fra familien i marts, fordi Jens Erik Mathiesen blev anmeldt for vold.

Politiet frafaldt straks sagen, men selvom børnene aldrig har kendt til andre hjem, fastholdt kommunen, at børnene skulle fjernes.

Jens Erik og Christa Mathiesen tror, at voldsanmeldelsen var en undskyldning for at komme af med en familie, som Vordingborg Kommune synes var ‘'for besværlig'.

Blandt andet tatoveringen - og det faktum, at plejebørnene Rasmus og Emilie kaldte plejeforældrene for far og mor - har i årevis været en torn i øjet på kommunen.

Som en tidligere sagsbehandler i 2015 skrev til familien:

'Jeg ved ikke, om det i familien er en tradition, at børnenes navne bliver tatoveret på de voksne. Hvis ja, kan det være vældig demokratisk, at det samme gælder for plejebørnene. Men … Jeg synes, det er mildt sagt temmeligt uheldigt … Hvis jeg var Karen (biologisk mor, red.) kunne jeg meget let komme til at sidde med en følelse af, at I ikke alene har 'fået' hendes barn, I har også markeret det med et ejerskab i form af en tatovering'.'

Vordingborg Kommune mener, at Jens Erik Mathiesen burde have afholdt sig fra at få tatoveret sine plejebørns navne på sin overarm. Det forstår han ikke. (Navnene på de to plejebørn er sløret af redaktionen)
Vordingborg Kommune mener, at Jens Erik Mathiesen burde have afholdt sig fra at få tatoveret sine plejebørns navne på sin overarm. Det forstår han ikke. (Navnene på de to plejebørn er sløret af redaktionen) Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Med samme argument har kommunen ved flere lejligheder påpeget, at det er uheldigt, at Jens Erik og Christa Mathiesen har ladet plejebørnene kalde dem for mor og far. De tidligere plejeforældre står uforstående over for argumentet.

»Voksne plejebørn har sagt til os, at hvis man ikke bliver taget imod og elsket på lige fod med de biologiske børn i familien, så bliver det ikke en god anbringelse,« siger Jens Erik Mathiesen, mens hans kone supplerer:

»Jeg vil vove den påstand, at man kunne sætte mig i en løgnedetektor og spørge, om jeg ville vælge mine biologiske børn over Rasmus og Emilie. Og jeg ville svare nej.«

Som Jens Erik og Christa Mathiesens biologiske datter 14-årige Alberte siger:

»Jeg kan slet ikke huske, at de ikke har været her. Der er ikke nogen forskel.«

Selv siger Christa Mathiesen:

»Det kan godt være at man ikke må have den slags følelser som plejeforældre. Men det betyder ikke, at vi ikke godt ved, at de også har nogle biologiske forældre.«

B.T. har af hensyn til plejebørnene og deres biologiske forældres privatliv anonymiseret deres navne. Redaktionen er bekendt med de rigtige navne.