Hollands andenstørste by er mest kendt for sit gamle og rå havnemiljø. Men nu er byen begyndt at blomstre, og især den gode mad er værd at rejse efter

Den hesteskoformede Markthal rejser sig imponerende 40 meter over Binnenrotte-pladsen. Den er på størrelse med en banegårdshal med tilsvarende livlig trafik dagen igennem. Den føjer sig til rækken af ikoniske arkitekturmonumenter i Rotterdam, som har skabt byens skyline, men også dens nye image som en moderne metropol, der ikke længere står i skyggen af Amsterdam.

Rotterdam har ellers altid været lillebroren og den rå arbejder- og havneby, som bestemt ikke blev regnet for at være en turistmagnet. Men den har rejst sig i agtelse sammen med de futuristiske byggerier, og indtil videre er det foreløbige højdepunkt markedshallen.

»Det er ikke en nem by at holde af. Den kan være meget grim på en grå dag, men den har også sine små lommer af charme, og de internationale mediers bevågenhed har været med til at ændre på den fordomsfulde opfattelse af Rotterdam. Selv folk fra Amsterdam er nu blevet nysgerrige nok til, at de tager turen hertil,« siger Kim Heinen, pressechef hos Rotterdam Partners, der markedsfører byen over for turister og investorer.

Senest har byen fået coolfaktor-status som værtsby for MTV Europe Music Awards, der fandt sted for nylig. Og så hjælper det også altid, når turistguiden Lonely Planet stempler en by som årets destination. Lonely Planet nævner bl.a. den imponerende Markthal som en af mange grunde til, at byen er værd at lægge vejen forbi. Men der er endnu flere tiltag helt nede på græsrodsplan, som har givet Rotterdam en alternativ og kulinarisk identitet, som er værd at udforske.

Her handles specialiteter efter forbillede fra bl.a. Torvehallerne i København.

Landbrug på toppen

Rotterdam blev bombet heftigt under Anden Verdenskrig med en ruinhob af bygninger som resultat. Men gennem de efterfølgende årtier blev byen genopbygget og afspejler den til enhver tid herskende stil og smag blandt beslutningstagerne.

Det var ikke den helt store kreativitet, der blev udfoldet ved opførelsen af Schieblock-bygningen i byens nordlige Hofplein-kvarter. Den tjente som kontorbygning for den vigtige havneindustri, men da den begyndte at aftage, stod der en ucharmerende klods tilbage i et område, som i forvejen ikke havde det bedste ry.

For fem år siden tog bystyret så initiativ til at skabe en plan for området sammen med borgerne, og en af idéerne kom fra arkitektkollektivet ZUS: Man skulle omdanne betonblokken til et kreativt hus.

Nu finder man små, smarte unika-butikker, barer og caféer – samt vores cykeludlejning – i gadeplan, og på etagerne over er de fortrinsvis små firmaer, som lejer sig ind på delebasis, men det mest omtalte tiltag er den 390 meter lange, gule gangbro, Luchtsingel, som er rejst ved hjælp af såkaldt crowdfunding.

Den ligner dels et kunstværk, som dens ’arme’ strækker sid ud fra begge sider af bygningen, og dels forbinder den Schieblock med byens omkringliggende kvarterer. Og så sikrer den også sikker færdsel over vejen og banelegemet.

Man kan se noget af den fra oven, når man tager op til Schieblocks syvende etage. Her ligger et andet af områdets sensationelle tiltag, taghaven DakAkker, der efter sigende skulle være det største landbrug af sin slags i Europa.

Her 20 meter oppe over jorden er klimaet næsten som ved Middelhavet, så der dyrkes alt fra sarte krydderurter til hårdføre grøntsager som rodfrugter, løg, porrer og græskar, fortæller en af initiativtagerne, der også er medejer af den lille café Op Het Hak (Oppe På Hælen). Caféen ligger som et lille lysthus med genbrugsmøbler i den ene ende af taghaven.

»Der er en stor kollektivfølelse blandt byens unge iværksættere i forhold til at tage sagen i egen hånd, som vi har gjort med dette projekt. Vi tilhører ’let’s do it’-generationen, der ikke sidder og venter på byrådet, men selv finder midler til at føre idéerne ud i livet, mens tid er,« forklarer Valerie Kuster om det grønne tiltag, som ikke længere er et eksperiment, men både forsyner hendes køkken og flere af byens innovative kokke med afgrøder.

Eftertragtet mad

Det får vi at smage til aftenens middag, da vi går over skinnerne via Luchtsingel-broen til den nu nedlagte station Hofplein. Stationen ser næsten berlinsk ud med sine små oaser af caféer og jazzklubber under hver bue i stationsbygningen. Her holder 27-årige Jim de Jong også til på fjerde år med sit primært grønne køkken i Restaurant de Jong, hvor råvarerne bl.a. kommer fra DakAkker.

»Jeg vil vise, at grøntsager også er ’rigtig’ mad, så de er altid udgangspunktet for mine menuer. Og så vælger jeg det kød og de fisk, som jeg synes passer til. Det er en overraskelse, og vi siger ikke på forhånd, hvad det er,« smiler Jim de Jong, inden han serverer rødbeder og hindbær med sild og rodfrugter i centrum for en lamme-navarin med naturvin til.

Det har gjort Jim de Jong til en meget eftertragtet restauratør, og til trods for succes med fuldt hus og hædrende omtale håber han aldrig at få en Michelin-stjerne.

»Det er dejligt at få opmærksomhed, men hvis dét skete, ville mange komme af de forkerte grunde, og det kunne også holde nogle væk, fordi de så tror, det ikke er til at betale. Jeg vil bare gerne lave ærlig mad, der afspejler den tid, Rotterdam gennemgår lige nu,« siger Jim de Jong.

Byens bedste udsigt

Aloha Bar får nok aldrig en Michelin-stjerne, men caféen i byens forhenværende badeland Tropicana, der ligger ud til Nieuwe Maas-floden, gør alligevel de rigtige ting. Ting, der peger fremad.

Tropicana gik konkurs samtidig med verdensøkonomiens kollaps i 2009 og stod som en spøgelsesbygning i fire år, før en gruppe iværksættere og investorer under navnet Blue City købte den som led i deres strategi med at føre ’den blå økonomi’ ud i livet.

Femke Snÿders havde i forvejen den populære restaurant Picknick, da Blue City spurgte, om hun ville være en del af projektet. Nu er hun dynamoen bag Aloha Bar, som dels har et næsten nordisk look omgivet af palmer indendørs og dels har den meget eftertragtede terrasse, hvor der tidligere var udendørspool og vandrutsjebane med byens bedste udsigt.

Rotterdams hotspot

Ude på halvøen Katendrecht, som vi kommer til på cykel via den imponerende, moderne Erasmus-bro, er der også nye alternative tiltag. Området var tidligere Rotterdams Chinatown og et paradis for lystne sømænd på landlov, men nu regnes det for et af Rotterdams mest hippe steder a la Berlins Mitte.

Den mest markante attraktion er det indendørs madmarked Fenix Food Factory, som er den diametrale modsætning til den stilrene Markthal. I det gamle, rå pakhus er standene mere åbne. Spartanske loppemarkedsmøbler indbyder til at prøvesmage øl og sodavand fra mikrobryggerier, barista-brygget kaffe og organisk slowfood.

Bagsiden af madfabrikken støder op til torvet Deliplein, hvis skilt med et cocktailglas ikke lader tvivl om, at det er stedet at besøge, når vejret er til udendørsservering. Ellers sørger sidegadernes mange restauranter og barer som Bistrot du Bac, Café de Ouwehoer og De Matroos en het Meisje for hip og uprætentiøs stemning, der passer til Rotterdams nye image.

BT Rejser var inviteret af Hollands Turistråd og Rotterdam Partners.