Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl er i tvivl om, Lene Espersen egner sig til at være udenrigsminister.

Det skriver Ekstra Bladet onsdag.

- Lene Espersens tackling af en række episoder hen over sommeren har virkelig været klodset. Jeg er bekymret for, om hun har det, der skal til for at være en god udenrigsminister for Danmark, siger han til avisen.

For Thulesen Dahl startede problemerne med Lene Espersen allerede, da Anders Fogh Rasmussen gik af som statsminister.

- Alle vidste, det ville ske, men Lene måtte hentes hjem fra ferie i Portugal, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han er dog ikke klar til at til at fyre hende. Det er op til statministeren, mener han.

- Men man bliver da klart i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet egner sig til jobbet.