Se live-streaming fra Folkemødet i bunden af artiklen.

Det går hård for sig, når chefredaktørerne på Ekstra Bladet og BT tørner sammen i en debat på Folkemødet.

»Du har en avis, der er drevet af sexannoncer,« lød det spydigt fra BT’s chefredaktør, Jens Grund, til Poul Madsen, der er chefredaktør på Ekstra Bladet.

Modsvaret fra Poul Madsen kom lynhurtigt den anden vej:

»Vil de læse om en sundhedspille, eller vil de have et godt knald?, sagde han med henvisning til BT's mange historier om sundhed.

Fredag sagde Poul Madsen ja til at komme på besøg i fjendens lejr i BT’s telt på Folkemødet for at diskutere de to tabloidavisers kamp for at overleve.

De er begge pressede af det faktum, at læserne på print fravælger i stigende grad de to aviser, mens der er fremgang at spore på nettet.

Hvad skal der til for at redde dem? Er der plads til begge tabloidaviser? Og går de for langt med clickbait i kampen om at fange læserne?

​Se live-streaming via BTs Facebook-side herunder: