Christine Lagarde.
Magtfuld og kølig chef for Den Europæiske Centralbank. Torsdag vil hele den finansielle verdens øjne være rettet mod hende.
Klokken 14.15 udsender centralbanken (ECB) en meddelelse om, hvor meget renten bliver sat ned, og en halv time senere træder Christine Lagarde frem på et pressemøde og forklarer baggrunden for rentebeslutningen.
Det er her det bliver interessant.
Spændingen om, hvor stor rentenedsættelsen bliver er feset ud. For bare få uger siden blev der ellers talt seriøst om behovet for en dobbelt rentesænkning på 0,5 procentpoint i et hug 12. december.
Men efter de seneste tal viste rekordlav arbejdsløshed i euroområdet for tredje måned i træk, har investorerne trukket følehornene til sig. De er nu stort set enige om, at Lagarde nøjes med at sænke renten med 0,25 procentpoint.
Interessen samler sig i stedet om, hvordan Christine Lagarde ser på den økonomiske udvikling.
Min forventning er, at hun som sædvanlig vil sige, at ECB ikke har lagt sig fast på en bestemt rentesti, og at ECBs beslutninger er dataafhængige.
Ja, det lyder tørt, men netop data for euroområdets to største økonomier, Tyskland og Frankrig, bliver helt afgørende for, hvor meget og hvor hurtigt Christine Lagarde og co. vil sætte renten ned i 2025.
Den store og tunge tyske industri hoster og harker, og som jeg ser det bliver det ikke bedre, men værre i det nye år. Her er der en ikke uvæsentlig risiko for, at krisen i den tyske industri spreder sig til andre dele af tysk økonomi.
Vi har allerede her i efteråret set bekymrede fald i de såkaldte PMI-tal for udviklingen i den tyske servicesektor, og billedet er det samme i Frankrig.
20. januar indtager Donald Trump officielt Det Hvide Hus. Jeg tror desværre, at han mener det, når han har varslet toldmure mod ikke bare Kina, men også mod Europa.
Trumps protektionisme vil alt andet lige få den europæiske økonomi til at skrumpe på et tidspunkt, hvor de to største tandhjul i eurolandenes økonomi i forvejen kører i lavt gear.
Hvis nøgletallene for januar og februar næste år ikke retter sig, vil Lagarde komme under massivt pres for at levere en dobbelt rentesænkning på 0,5 procent på rentemødet 6. marts eller rentemødet 17. april.
Jeg tror desværre, at det er den vej pilen peger. Der bliver brug for den saltvandsindsprøjtning som en dobbelt rentesænkning vil være for Europas industritunge hjerte.
Det er trist for de tyske industriarbejdere, der mister deres arbejde i det nye år. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget eller nogen.
Herhjemme kan danske boligejere med de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navne som F-kort og Kort Rente – hvis jeg har kigget rigtig i spåkuglen – se frem til, at ECB sænke renten med hele 1,25 procentpoint fra januar og frem til 5. juni næste år.
Til juli skal boligejere med netop denne lånetype have fornyet deres rente, og da den danske nationalbank som følge af fastkurspolitikken over for euroen følge ECBs renten én til én, vil det sende den danske rente ned i bare 1,35 procent.
Det vil betyde, at boligejere med Kort Rente-lån til juli vil få en ny rente på cirka 1,55 procent, og en lånet uden afdrag vil det give en årlig besparelse på 10.000 kroner efter skat for hver lånte million kroner i andet halvår af 2025 sammenlignet med første halvår af 2025.
Den enes død. Den andens brød.
