Det er et særdeles imponerende regnskab, som Microsoft har præsenteret investorerne for i første kvartal. Sådan lyder det fra Jacob Falkencrone, der er chef for investeringsstrategi i Saxo Bank:

»Hvis vi tog Oscar-uddelingen ud på Wall Street, så har Microsoft netop vundet prisen for Bedste Film. Deres seneste regnskab var en sand mesterpræstation, som imponerede både analytikere og investorer,« lyder det fra Jacob Falkencrone.

Han bider særligt mærke i, at Microsofts cloud-afdeling Azure vokser med 35 pct. sammenlignet med samme periode året før.

»Mens investorer overvejer de seneste resultater, er der én metafor, der rammer plet: Microsoft nøjes ikke med at navigere på teknologiens hav – de er i gang med at omforme selve oceanerne. For dem, der allerede har investeret eller overvejer at gøre det, er det præcis den fortælling, man gerne vil høre,« skriver Jacob Falkencrone videre.