Koranloven trådte i kraft i denne uge, og det er der særligt en politiker, som vinder på. 

I denne uge viste Danmark sig som lemminger i FN, da man stemte for, at Israel skal indgå våbenhvile med terrororganisationen Hamas, og det svigt gør en minister til ugens taber.

Rasmus Paludan var mere eller mindre på vej ud i glemslen. Hans koranafbrændinger tiltrak ikke længere noget publikum. De optøjer, som vi så i starten i forbindelse med hans koranafbrændinger, er for længst stoppet. 

Paludan blev mere eller mindre ignoreret. 

Men med koranloven har Paludan igen fået en platform. 

Han må ikke længere brænde Koranen af medmindre, at det indgår som en mindre del af et kunstværk. 

Nu har Paludan så stiftet teatergruppen med det mundrette navn 'Official message from Prime Minister of Denmark'. 

Teatergruppen vil opsætte en forestilling, hvor afbrænding eller anden utilbørlig behandling af Koranen kun udgør en mindre del af »kunstværket«, for så er det nemlig lovligt. 

Helt konkret vil Rasmus Paludan bruge fem minutter af den time lange forestilling, han forventer at have klar til april, på at behandle Koranen utilbørligt. Ifølge ham selv må det kunne defineres som en mindre del af forestillingen. 

Paludan vil sikkert blive både sigtet og tiltalt i forbindelse med opførelsen af hans teaterstykke, så sagen kan komme for retten, og domstolene kan få lov at fortolke det makværk af en lovgivning, som koranloven er. Der skal altså nu bruges ressourcer både i politi og hos domstolene på det her pjat. 

Under alle omstændigheder har regeringen og Radikale Venstre foræret Paludan en platform, fordi de er bukket under for pres fra lande som Iran og Tyrkiet, som mener, at deres hellige bog skal nyde en særbeskyttelse i vores lovgivning. Vor herre bevares hvor er det ynkeligt. 

Men for Rasmus Paludan er det helt fantastisk. Han er nemlig tilbage i fokus, og derfor er du, Rasmus Paludan, ugens vinder i dansk politik. 

Den 7. oktober angreb dødskulten Hamas Israel fra Gaza. 

Unge mennesker til en musikfestival blev mejet ned. 

Unge kvinder blev voldtaget og derefter henrettet. 

Forældre blev slået ihjel foran deres børn. 

Tusinder af raketter regnede vilkårligt ned over israelske byer. 

Hamas terrorister gik fra hus til hus og henrettede civile. 

Hundredvis af Børn, unge og gamle, blev taget om gidsler og slæbt ned i Hamas' underjordiske tunneller i Gaza. 

Sidste gang, verden så en lignende ondskab rettet mod jøder i den skala, var under anden verdenskrig da SS-bødlerne gik ind i Polen og startede holocaust. Det endte ud i, at en tredjedel af verdens jøder blev udslettet. 

Hamas' angreb kan ikke retfærdiggøres. Det kan ikke relativiseres. Det har intet med en frihedskamp at gøre. Man kan godt være den svage part i en konflikt og opføre sig moralsk. Tænk på Ghandi, tænk på Martin Luther King, tænk på de danske modstandsfolk under anden verdenskrig. Det har Palæstinenserne aldrig evnet. 

Terror af den absolutte værste slags har altid været deres foretrukne våben. Flykapninger, drab på israelske atleter under OL i 1972, talløse selvmordsbomber, bomber i skolebusser, gidselstagninger, knivstik og så videre. 

Palæstinensernes terror har altid været et potpourri af den værste og mest primitive ondskab, menneskeheden kan diske op med. 

Selvransagelsen har aldrig indfundet sig hos palæstinenserne. Palæstinenserne kalder konsekvent deres terrorister for martyrer. Gader og pladser i Gaza og på Vestbredden er opkaldt efter dem.

Er det alle palæstinenserne som bakker op om Hamas? Nej det er det ikke. Det var heller ikke alle tyskere som bakkede op om nazismen. Men Hamas nyder meget stor opbakning blandt palæstinenserne. Det peger alle undersøgelser på. Præcis som tyskerne havde et kollektivt ansvar for nazismen, så har palæstinenserne også et kollektivt ansvar for Hamas. 

Israel har naturligvis svaret hårdt igen. Selvfølgelig har de det. Efter anden verdenskrig sagde jøderne aldrig mere, aldrig igen, og de mente det. Det er åbenbart kommet som et chok for mange.

Krig er frygteligt. Krig er helvede. Særligt bykrig er grufuld, og Gaza er måske det sværeste sted at føre krig i verden. Det er bykrig mod en fjende, som bevidst gemmer sig bag civile. Hamas har bygget hundrede kilometer af tunneller til militær brug, men nul beskyttelsesrum til de civile, Hamas som ledere af Gaza har ansvaret for.

Det er en fjende, hvis strategi er, at så mange fra deres egen civilbefolkning skal dø, således at det internationale samfund lægger pres på Israel for at indstille kamphandlingerne. 

Det pres bukkede den danske regering i denne uge under for ved at stemme for en våbenhvile i FN. På den måde gjorde regeringen Danmark til Hamas' nyttig idiot. 

Det kan godt være, at det er en enig regering, som står bag beslutningen om, at Israel skal stoppe krigen mod Hamas, men det hører under udenrigsministerens ressort. 

Derfor er du, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, ugens taber i dansk politik. 

Hør mere i B.T.s politiske podcast, Slottet og Sumpen: