Dna-spor er interessante spor, men ikke fældende beviser, siger tidligere efterforskere
Selv om politiet i København med ny teknik har fundet dna-spor i tre gamle uopklarede drabssager, er det ikke sikkert, at de er fra morderne.
Det fortæller mangeårig tidligere drabschef Ove Dahl, der bl.a. har ledet efterforskningen i mordet på den 18-årige gymnasieelev Stine Geisler. Her har politiet fundet dna fra to personer på den elledning, som blev brugt til at binde og kvæle den unge pige i en kælder 2. pinsedag 1990.
- Fordi der er dna på en ledning betyder det ikke, at det er fra morderen. Det kan stamme fra forretningen, hvor ledningen er købt eller fra en elektriker. Det kan stamme fra hundredevis af mennesker. Jeg har i de mange år, hvor jeg har beskæftiget mig med drab, fundet mange fingeraftryk på drabssteder, der intet har med mordene at gøre. De nye dna-spor er interessante, men ikke endelige beviser, siger Ove Dahl.
Lidt spyt er nok
Politi over hele landet har taget mindst 14 uopklarede drabssager op på ny efter, at der er kommet nye avancerede metoder til at finde dna-spor på mange år gamle effekter. Når to personer taler med hinanden kan der komme mikroskopiske spytklatter med dna, som man kan finde op til 50 år efter.
- Mere end lidt spyt skal der ikke til for at finde dna. Jeg er mere bange for, hvilke beviser der er blevet opbevaret så dårligt, at dna-materialet er ødelagt og måske endda smidt ud, siger tidligere leder af Rejseholdet Kurt Kragh.
