Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»De søger stadigvæk.«

Sådan lyder status fra vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland søndag eftermiddag, godt 24 timer efter at en ung mand forsvandt under vandoverfladen på en fisketur på Langesø vest for Odense.

»Vi fortsætter, så længe det giver mening,« siger vagtchefen til B.T.

Søndag har politiet med flere forskellige midler søgt efter den unge mand i søvandet.

Blandet andet har søværnet sendt sin dykkertjeneste til Langesø for at assistere politiet i eftersøgningen af den forsvundne mand, som formodes omkommet.

Det skriver Ritzau søndag eftermiddag.

»Også vandsøgningshunde er sendt derud,« siger vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard til Ritzau.

Et arbejde du kan se i videoen i toppen af artiklen.

Den unge mand blev meldt savnet lørdag 16.34, da han sammen med en anden person skulle ud og fiske på søen.

»Da de sætter båden i vandet, så driver den fra dem. Den ene person svømmer efter den, og er ikke dukket op igen. Derfor er vi til stede derude og leder, og der er en dykker i vandet,« fortalte vagtchef Steen Nyland lørdag aften.

Søndag morgen meldte politikredsen, at de genoptog søgningen af manden med droner.

B.T. følger sagen.