En tre timer lang video fra 1996, hvor Michael Jackson forsvarer sig under retssagen om pædofilianklagerne, er dukket op i offentligheden efter hans død. I den hidtil hemmeligholdte video bliver der stillet meget intime spørgsmål til popstjernen - bl.a. bliver han udfrittet om sit sexliv. På videoen er det tydeligt, at Michael Jackson er meget ubekvem ved situationen.

- Jeg er sort amerikaner og er stolt af det. Rygterne om hudblegning, for det er et rygte.... jeg har ikke bleget min hud, siger han og tilføjer: 
 
- Jeg er heller ikke bøsse.

SE VIDEOEN MED DET NÆRGÅENDE INTERVIEW MED JACKSON HER

Han forsøger også at forklare sit nære forhold til børn ved at referere til biblen:

- Jesus sagde, at man skal elske børn og være som børnene. Han omgav sig altid selv med børn. Sådan er jeg selv opdraget, at tro på det og at efterligne det.

Forhøret blev holdt, efter at en gruppe Neverland-ansatte anklagede stjernen for at have afskediget dem uden grund. De påstod også at have set Michael Jackson forgribe sig på Chandler, Brett Barnes og barnestjernen Macaulay Culkin.

Tre år tidligere skulle popstjernen have betalt 22 mio. dollar til den da 13-årige Jordy Chandler for ikke at vidne om anklagerne.