Danske Anders Lindegaard vogtede målet, da Manchester United vandt 1-0 sydafrikanere.

Ganske som lovet fik målmanden Anders Lindegaard chancen fra start i gårsdagens træningskamp mellem Manchester United og AmaZulu FC fra Sydafrika. Danskerens klub vandt opgøret med 1-0, og derfor kan Lindegaard glæde sig over sit clean sheet.

Det var den italienske Manchester United-angriber, Federico Macheda, der lavede kampens eneste scoring, da han efter 20 minutter nettede til 1-0.

Anders Lindegaard kan formentlig se frem til endnu mere spilletid i opstartsfasen i Manchester United, da førstemålmanden David de Gea skal spille OL i London sammen med Spanien.

Forrige sommer fik danskeren også en masse spilletid under en sommertour i USA, hvor han imponerede mange.

Tipsbladet.dk