Det er nogle af klodens bedste fodboldben, der lørdag aften udkæmper slaget om tronen i Europa i Champions League-finalen. Men inden Ronaldo og Torres indtager scenen på San Siro var det en dansk fodboldstjerne, der var i fokus.

Den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau, der har kæmpe succes med serien Game of Thrones, havde fundet vej til den italienske modeby Milano. Og inden starten på kampen mellem Real Madrid og Atlético Madrid kunne samtlige tilskuere på stadion så høre et interview med danskeren.

Det ledte blandt andet til flere jokes på Twitter, hvor nogle mente, at Jaime Lannister var kommet langt væk hjemme fra. Jaime Lannister er navnet på den rolle Coster-Waldau spiller i Game of Thrones.